- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Fjerde Deel /
329

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

329

og tildels endnu opfatter Forholdene og Tingenes Gang i Norge
i 1814: — Nordmændene tænkte paa alt andet end at
modsætte sig Kielertraktaten; forsaavidt de havde nogen politisk
Mening, var det den, at Norge kunde takke til at slippe bort
fra det danske Aag og faa Del i den svenske Frihed. Hele
Rejsningen var bare en dansk Intrige, stellet til af Prins
Kristian Frederik og hans danske eller dansk-tydske Omgivelser
med det Maal for Øje: at føre Norge ad en Omvej tilbage i det
gamle Lydrigeforhold. Havde ikke han, den danske Prinsen,
lagt sig imellem, vilde Norge være bleven forenet med Sverige
i al Stilhed, i Kraft af de i Kielertraktaten fastsatte
Bestemmelser, overensstemmende med svensk Program, — d. v. s. man
havde faaet en virkelig Forening af den skandinaviske Halvøs
tvende Riger; — saaledes som det gik, ifølge den danske
Prinsens Indblanding, blev vel ikke Foreningen hindret, — dertil
naadde han ikke, — men den blev istandbragt paa saadanne
Vilkaar, som man helst kunde ønske dem fra dansk Synspunkt,
— overensstemmende med dansk Program, — d. v. s. man fik
en Forening «til at graate over».

Eller, efter en anden, nyere Version: — Foreningen blev
til syvende og sidst afsluttet overensstemmende med svensk
Program; det var i Virkeligheden dette, d. v. s. Karl Johans
Politik, der blev sejrende ved Moss-Konventionen, og Kristian
Frederik viste Norges Friheds- og Selvstændighedssag den store
Tjeneste, som Nordmændene skylder at være ham taknemmelig
for, ikke ved sin Optræden paa Skuepladsen, men netop ved
sin Aftræden fra samme, medens det endnu var Tid, — altsaa
netop ved den Handling, der har paadraget ham saamegen
Ringeagt og har været Gjenstand for saa haarde Dome fra norsk
Side. Norges Friheds- og Selvstændighedssag var nemlig
uløselig knyttet til Foreningen med Sverige; det var i Grunden
samme Sag. Men Kristian Frederiks Indgriben fik idetringeste
forsaavidt varig uheldige Følger, som den medførte, at denne
Sammenhæng blev skjult for det norske Folk baade da og
senere, — at Norges Frihed og Selvstændighed paa den ene
Side, Foreningen med Sverige paa den anden kom til at staa i
Nordmændenes Bevidsthed som aldeles adskilte, endog
indbyrdes modstridende Ting, medens de i Virkeligheden hører
sammen. — Man henviser, til Bevis for dette «virkelige» Forhold,
til Udtalelser af Karl Johan fra 1810 og 1812, hvoraf det
fremgaar, at han allerede dengang, efterat være bleven sat ind i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 11:59:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/4/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free