Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
kunde ønske, naar de bare ville indgaa paa at forene sig med
Svenskerne under samme Konge1. Et andet Spørsmaal er det,
hvor alvorlig ment disse Ord var, eller hvorvidt man har Ret
til at se i dem noget mere end et Mundsvejr eller en af de
mange Udveje, som Karl Johan plejede at holde sig aaben i en
vanskelig Situation; — der er Tegn, som tyder paa, at det
vilde ha været et meget beskedent Maal af Selvstændighed, som
var bleven Norge til Del, saafremt Karl Johan havde faaet raade
derfor som han vilde2. Men sæt endog, at disse hans Ord
virkelig havde været Udtryk for et vel overvejet, bestemt
fastslaaet Program, — sæt endog, at Nordmændene virkelig ved at
bøje sig for Stormagternes Vilje og underhandle i Fred og Ro
med Karl Johan paa Basis af Kielertraktaten vilde ha kunnet
opnaa nøjagtig de samme retslige Vilkaar: — den samme
Statsforfatning (endog ligesaa «utilbørlig demokratiseret»), den samme
Stilling inden Unionen, — «om dem de opnaaede efter 1814
Aars Farer og Kampe: saa kan der dog fornuftigvis ikke være
Tvil om, at det i Realiteten vilde ha gjort en overmaade stor
Forskjel, om det samme formelle Resultat var bleven opnaaet
ad den ene eller den anden Vej. Der ligger en indlysende
Sandhed i disse Ord af Professor Rydin: «Det er ikke sagt,
at Nordmændene, om de havde erholdt til Gave af Sverige,
hvad de nu kom til at udvikle hos sig selv, vilde ha opnaaet
de samme Fordele; Friheden kan ligesaalidt som Sandheden
foræres bort; den maa tilegnes gjennem indre Arbejde, og paa
dette Arbejde beror Evnen til at bevare den som sin Ejendom».3
Det staar da fast, at Nordmændenes Rejsning mod en
Traktat, der disponerede over deres Land som over en Provins og
over dem selv som en vilje- og meningsløs Besætning paa
Gaarden, var fuldt beføjet i enhver Henseende, — folkeretlig,
politisk, moralsk, — og at den, skjønt den langtfra havde en
Kraft eller Fasthed, der svarede til dens Beføjelse, dog fik Over-
1 Se Depesclie af 27 Decbr. 1813 fra den danske Underhandler i Kiel, Bourke,
til den danske Udenrigsminister, Rosenkrantz. Y. Nielsen, Kielerfreden,
Kristiania Vid. Selsk. Forhandl 1886.
2 Saasom Udnævnelsen af to svenske Statholdere over Norge, en i det
Nordenfjeldske og en i det Søndenfjeldske, umiddelbart efter Kielerfredens
Afsluttelse, og Karl Johans Vrede over, at Adlersparre ikke vilde modta
den ham tilbudte Stilling som Statholder i det Nordenfjeldske, af Hensyn
til den Agtelse han havde for det norske Folk.
3 «Foreningen emellan Sverige och Norge».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
