- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Fjerde Deel /
345

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

345

drag, til Sit StäR for dem som først og fremst et Værk af
Folkets egen Selvbestemmelse og eget Arbejde, og fik derved en
Ærværdighed, en Ret og Rang i den nationale Bevidsthed, som
den ikke vilde ha faaet, om den var bleven erhvervet for et
endnu billigere Kjøb.

Der blev i 1814, ved et Sammenstød af heldige
Omstændigheder, git Nordmændene en sjelden gunstig Lejlighed til at
godtgjøre for sig selv og for Alverden sin Selvstændighedstrang
og dermed ogsaa sin Selvstændighedsret, — til at vise, at de
var blevet et selvbevidst Folk, med Evne og Vilje til at gaa
sine egne historiske Veje. Vi kan vist ikke sige, at Lejligheden
blev saa godt nyttet, som den burde været: men det vilde være
endnu urimeligere at sige, at den blev slet nyttet eller helt
unyttet. Der kom nu og da, ved et og andet afgjørende
Øjeblik, megen Uklarhed og megen Famling tilsyne, som rimeligt
kunde være efter Norges tidligere historiske og politiske
Forhold. Men den sterke Tro paa Folkets Fremtid og enige
Enthusiasme, hvormed Rigsforsamlingen paa Eidsvold gik til
sin Gjerning og gjennemførte den under tilsyneladende rent
fortvilede ydre Omstændigheder, — den Fasthed og Kløgt,
hvormed det overordentlige Storthing værgede Rigsforsamlingens
Værk, — gav og gir Vederlag herfor og mere end det. Dette
er saa gode Minder, at vi, ved at tænke paa dem, ikke vil
kunne være i Tvil om, at Nordmændene foretog en god
Gjerning ved at rejse sig til Modstand mod Kielertraktaten, og det
uden ethvert Hensyn til hvad de mueligvis vilde ha kunnet
opnaa ved at bøje sig, og vi tør nok henvise til disse Minder som
til ugjendrivelige Vidnesbyrd om, at det norske Folk havde
rustet sig i Stilhed til at ta sin Skjæbne i egen Haand, og at
det ikke kom saa helt uforberedt eller ufortjent til den
Forfremmelse, der blev det til Del, da Norge fra at være et
enevældig styret Lydland hævedes til at bli et i Hovedsagen
selvstændigt Rige med en fri Forfatning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 11:59:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/4/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free