Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
353
Grundlovens Repræsentationsregler, fulgte efter. — Vi har
omtalt, at Nordmændene før 1814 regelmæssig brugte den samme
Benævnelse som de Danske paa Rigernes fælleds Skriftsprog
og Literatur, nemlig det danske Sprog, den danske Literatur,
og at det. ser ud til, at selv de videst fremskredne norske
Patrioter, selv de, som mest afgjort ønskede og arbejdede for
Norges Udskillelse fra det politiske Fælledsskab med Danmark,
ikke har havt nogen Tanke om en lignende Udskillelse fra det
literær-sproglige Fælledsskab, skjønt dette ikke mindre end det
politiske stillede Norge i et Afhængighedsforhold til Danmark.
I Tiden nærmest efter 1814 derimod, i «Norskhedsperioden», da
Selvstændighedsaanden for en Stund blev saa febrilsk vaagen,
fik man Øjnene op herfor. Alting skulde nu være norsk; det
frie Norge maatte ha sit eget Sprog, sin egen Literatur, som det
havde sin egen Forfatning. Til en Begyndelse satte man nye
Navne paa de gamle Ting. Man begyndte at kalde
Skriftsproget, — det, hvori Grundloven var affattet, — det norske
Sprog; hvad der kom ud af Bøger i Norge efter 1814, blev
kaldt norsk Literatur, medens det blev sedvanligt at kalde
Literaturen før 1814 dansk-norsk eller Fælledsliteraturen. Det var
for det første bare Navne, — blotte Magtsprog lig det Guldbergske:
Ingen Nordmand er til! eller rettere: det var et Program, et
Fremtidsløfte, af samme Art som Grundloven med dens
Bondestyre — et Fremtidsløfte, der var indgit af et rigtigt historisk
Instinkt, men hvis Rækkevidde man endnu var meget langt fra
at ha nogen Forestilling om, og som man netop af den Grund
saameget frejdigere sluttede sig til. Eftersom der gik Trold i
Ordet, eftersom det viste sig, hvor det bar hen med denne
Norskhed i Sprog og Literatur, veg Folk tilbage eller
forargedes, og det kom derhen, at Spørsmaalet, om Norge skulde være
eller ikke være, — det Spørsmaal, som man troede at ha bragt
til en lykkelig Løsning i 1814, — kunde synes at bli sat paa
Dagsordenen igjen Gang paa Gang, i nye Former.
Vi véd alle, hvilket voldsomt Røre Wergelands Optræden
fremkaldte. Med ham begyndte en Literatur, som var norsk i
mere end i Navnet. Med ham brød frem en Aand paa det
literære Omraade, som ved sin Nyhed og Friskhed aldeles svarede
til det store Skifte, der havde fundet Sted i Politiken. Man
havde paa en Maade været enig om at mane denne Aand frem,
idet man sluttede sig om den frie Forfatning og hyldede den
som Udgangspunktet for en helt ny Udvikling. Men, da Aan-
23 — J. E. Sars: Udsigt over den norske Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
