Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teaternissen.
20 7
altid i godt Lune, men Amanda var lystigere
end nogen Sinde før; hun lo af Alt, hvad der
blev sagt, spasede, trallede og dansede omkring,
som om hun var ellevild af Glæde. Saaledes
havde hun været, lige siden hun saa Synet i
det lille Spejl.
Paa en Gang vendte Vestring sig om
mod hende, greb begge hendes Hænder og saa
hende skarpt, men deltagende i Øjnene uden at
sige et Ord.
Hun rødmede, gjorde først et svagt Forsøg
paa at trække Hænderne tilbage og slog Øjnene
ned, men i et Nu havde hun fattet sig og fæstede
saa de dejlige brune øjne paa Doktoren med
en Mine, der var nærved at bringe ham ud af
Fatning. »De har dog vel ikke opdaget nogen
Sygdom i mine øjne?« spurgte hun med halv
undertrykt Latter.
»Jeg frygter det næsten«, svarede han
alvorligt og vedblev at stirre hende ind i Øjnene.
Det var forgæves. Brune Øjne er ikke lette at
se igennem; jo mere funklende de er, jo lettere
preller det spejdende Blik tilbage fra dem, og
Amandas var saa klare, at man kunde se sig
solblind i dem.
— Skeler jeg maaske? Det er Rittas
Skyld! Forleden, da jeg sagde, at Agenten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
