- Project Runeberg -  Kirkens arbejde i de store byer /
34

(1897) [MARC] Author: Henry Ussing
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nærmere og blive „enkelte“ for ham, saa at de kunne
blive Gjenstand for et virkeligt Arbejde fra hans Side,
men en stor Mængde — i Reglen sikkert nok Fler tal let
— kun dukker op af Massen ved de spredte Lejligheder
(Daab o. s. v.) og atter forsvinde i den.
Men ere disse spredte Lejligheder virkelig
tilstrækkelige til at knytte et Baand og øve en aande-
lig Indflydelse? Dette er det store alvorlige Spørgsmaal
paa Bunden af Kjøbenhavns Kirkesag. Kan en Kirke for-
svare at tælle blandt sine Medlemmer et stort Antal Men-
nesker*), som ikke staa i noget andet Forhold til Kirken
end, at deres Børn døbes og konfirmeres, og de selv vies
og begraves kirkeligt? eller kan en saadan Betjening af
dem kaldes en forsvarlig kirkelig Pleje?
Kirken har aldrig ment det saaledes. Disse Lejlig-
heder skulde være Højdepunkterne, de særlige Fester og
Mærkedage i Christenlivet, hvor det i Forvejen bestaaende
Forhold styrkedes eller udfoldedes i sin Fylde. Det har
aldrig været Kirkens Tanke, at disse faa Berøringer med
Kirken, skilte fra alt andet, skulde kunne kaldes et
Christenliv eller være nok til at opretholde et saadant.
Men maaske man vil indvende, at Misbrug i dette
Stykke dog altid har fundet Sted, og at der o g saa i de
smaa L a n d s o g n e findes mange, paa visse Steder endog
et stort Flertal, som i Sløvhed og aandelig Død staa Kir-
ken lige saa fjernt. Heri tager man imidlertid fejl, og det
i en dobbelt Henseende. I vore Landsogne — hvor da
ikke en særlig christendomsfjendsk og kirkenedbrydende
Aandsretning har hærjet — bæres Forholdet til Kirken,
selv hvor det er sløvt og „dødt“, af en vis Pietet. Hvor
meget eller lidet der kan være i denne, er vel forskjelligt,
*) Hvor stort dette Tal er, vil vanskelig kunne angives bestemt. Men
saa meget er klart ved de anstillede Beregninger over Kirkegænger-
nes Tal, at det lober op i Hundredetusinder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:00:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/uhbyekirke/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free