- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
181

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

N

ULF LARSEN 181

knage af Rattet mellem Hænderne paa ham og peb videre
gennem Luften til Luvart.

»Der kan De selv sel« sagde han til hende og derefter til
mig: »Hr. Van Weyden, vil De tage Hjulet.«

Maud Brewster var traadt indenfor Kahytskappen, saa at
kun Hovedet var udsat. Ulf Larsen havde hentet en Riffel og
var ved at putte en Patron i Løbet. Jeg bad hende med Øjnene
om at gaa nedenunder, men hun smilede og sagde:

»Vi er maaske nok svage Landkrabber, som knap kan staa
paa Benene, men vi kan alligevel vise Kaptain Larsen, at vi i
det mindste er lige saa modige som han.«

Han tilkastede hende et beundrende Blik.

»Jeg synes hundrede Procent bedre om Dem for de Ord!«
sagde han. »Bøger og Hjerne og Mod! De er en rask Kvinde,
som vilde passe storartet til at være gift med en Sørøverhøvding.
Naa, det kan vi tale om siden,« sagde han smilende, idet en
Kugle slog imod Kahytsvæggen.

Jeg saa det gyldne Glimt i hans Øjne, medens han talte, og
jeg saa Rædslen i hendes.

»Vi er modige!« skyndte jeg mig at sige. »I hvert Fald ved
jeg, at jeg for mit Vedkommende er modigere end Kaptain
Larsen.«

Nu var det mig, der fik et hurtigt Blik. Gjorde jeg Nar af
ham? Jeg lagde tre, fire Knage over for at modvirke en
pludselig Bevægelse, som »Ghost« gjorde for Vinden. UIf Larsen
stod fremdeles og ventede paa en Forklaring, og jeg pegede nec
mod mine Knæ,

»De vil kunne se dem skælve let,« bemærkede jeg. »Det e
fordi jeg er bange; Kødet er bange, og min Sjæl er bange, ford
jeg ikke ønsker at dø. Men min Aand behersker Kødets
Skælven og Sjælens Angst. Jeg er mere end modig — jeg er en
Helt. Deres Kød er ikke bange. De er ikke bange. Paa den
ene Side koster det Dem ikke noget at møde Faren; og paa den
anden Side finder De Glæde i det. De fryder Dem ved det. De
er ganske vist en uforfærdet Mand, Kaptain Larsen, men De
maa indrømme, at det er mig, der har det største Mod.«

»De har Ret,« indrømmede han. »Jeg har aldrig før set
det fra den Side. Men er saa ogsaa det modsatte Tilfældet?

=










<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free