Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 225
tain Larsen fortalte mig noget om, hvordan Folk gør Indfald
paa Ynglestederne. De driver Sælerne i smaa Hjorde et lille
Stykke ind i Landet, før de dræber dem.«
»Jeg sætter ikke Pris paa at komme til at vogte saadan et
helt Harem,« indvendte jeg.
»Jamen husk paa de unge Hannerl« sagde hun. »De gaar
for sig selv, og Dr. Jordan siger, at de har en Gang for sig, og
at de gamle Hanner ikke forlrædiger dem, saa længe de holder
sig til den.«
»Der kommer netop énl« sagde jeg og pegede paa en ung
Han, der svømmede omkring i Vandet. »Lad os passe godt
paa den og se, hvor den gaar ud.«
Den svømmede hen til Kyslen og klavrede ind gennem en
lille Aabning mellem to Flokke. De to gamle Hanner i hver
sit Harem udstødte en advarende Brummen, men angreb den
ikke. Vi fulgle dens Bevægelse og saa den blive ved indefter
mellem Flokkene.
»Nu gaar det løs!« sagde jeg og traadte i Land, men jeg
tilstaar, at Hjertet sad mig i Halsen ved Tanken om at gaa lige
ind imellem de to farlige Hjorde.
»Det vilde vist være klogt at gøre Baaden fast,« sagde Maud.
Hun var gaaet i Land sammen med mig, og jeg betragtede
hende forundret.
Hun nikkede resolut. »Ja, jeg gaar med Dem, saa De maa
helst gøre Baaden fast og bevæbne mig med en Knippel.«
»Lad os gaa tilbage,« sagde jeg nedslanet. »Jeg tror, vi
klarer os med Tundragræs.«
»Det ved De godt, vi ikke kan!« lød hendes Svar. »Skal
jeg føre an?«
Med et Skuldertræk, men ogsaa med den varmeste Beundring
over for denne Kvindes Mod forsynede jeg hende med den
knækkede Aare og tog sely en anden. Den første Snes Favne af vor
Vandring forelog vi med stor Ængstelse. Engang skreg Maud
højt, da en nysgerrig Hun salle Næsen mod hendes Fod. Men
med Undtagelse af et Par advarende Bjæf, viste der sig intet
Tegn paa Fjendtligheder. Det var en Yngleplads, der aldrig
havde været hjemsøgt af Jægere, og derfor var Sælerne baade
godmodige og tillidsfulde.
Midt inde i Flokken var Larmen forfærdelig, øredøvende.
Jack London: Ulf Larsen. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
