- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
238

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.















238 JACK LONDON

Del af mit Bytte samt taget noget Porcelæn fra Kahyttens
Spisekammer lod jeg UIf Larsen blive tilbage, hvor han laa, og
gik i Land.

Maud sov endnu. Jeg blæste Gløderne op og skyndte mig
med Feberhast at tillave Frokosten. Da jeg var lige ved at være
færdig, hørte jeg hende pusle derinde. Netop som alt var parat
og Kaffen skænket, aabnede Døren sig, og hun kom ud.

»Det er ikke rigligt af Dem!« lød hendes Morgenhilsen.
»De respekterer da heller ikke mine Forrettigheder. De ved,
at vi blev enige om, jeg skulde lave Maden, og . . . .«

»Bare denne ene Gang!« bad jeg.

»Naar De lover ikke at gøre det mere,« sagde hun smilende,
»Selvfølgelig med mindre De er bleven træt af mine fattige
Bestræbelser.«

Til min store Glæde saa hun ikke en eneste Gang ud mod
Kysten, og jeg overholdt den spøgende, drillende Tone saa godt,
at hun uden at lægge Mærke til det drak Kaffe af
Porcelænskoppen og smurte Marmeladen paa sin Beskøjt. Men det kunde
selvfølgelig ikke blive ved at gaa i Længden. Jeg saa, hvorledes
Overraskelsen pludselig kom over hende. Hun havde opdaget
den Porcelænstallerken, hun spiste af. Hun saa hen over
Anretningen og lagde Mærke til den ene Enkelthed efter den anden.
Derefter saa hun paa mig og vendte langsomt Ansigtet om mod
Kysten.

»Humphrey! udbrød hun.

Den gamle, unævnelige Rædsel stod igen at læse i hendes
Øjne.

»Er — han — ?« kom det rystende.

Jeg nikkede.

TRE OG TREDIVTE KAPITEL



Hele Dagen veniede vi, at Ulf Larsen vilde komme i Land.
Det var en utaalelig Spænding at gaa i. Hvert Øjeblik saa vi
forventningsfuldt ud mod »Ghosf«. Men han kom ikke. Han
viste sig ikke engang paa Dækket,

»Det er maaske hans Hovedpine,« sagde jeg. »Jeg lod ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free