Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
grebet af en Henrykkelse og Hoveren saa stærk, som
han endnu aldrig havde kendt Magen til.
Han holdt fast paa Vingen og knurrede mellem
sine sammenbidte Tænder. Rypen trak ham ud af
Busken, og da hun drejede sig for at trække ham
om bagved den, rev han hende med sig ud paa den
aabne Plads. Hun skreg som en besat hele Tiden
og slog ham med den fri Vinge, saa at Fjerene fløj
rundt i Luften som Snefnug. Ungen var i et
forfærdeligt Oprør, hele hans stridbare Races Blod jog
gennem hans Aarer. Dette varlLiv, men han vidste
det ikke. Han var nu begyndt paa det, hvortil han
var skabt — at dræbe Kød og at kæmpe for at
faa det dræbt. Han retfærdiggjorde sin
Livsberettigelse, og Livet naar Højdepunktet, naar det
gør sit yderste for at udføre det, hvortil det er
skabt
Efter nogen Tids Forløb holdt Rypen op med
at kæmpe. Han holdt stadig fast paa den, og de
laa paa Jorden og saa paa hinanden. Han prøvede
paa at knurre truende og vredt. Hun hakkede ham
paa Næsen, som var saa øm af de mange udstazede
Eventyr. Han klynkede, men slap ikke. Hun
hakkede og hakkede Gang efter Gang, og hans
Klynken steg til Jamren. Han prøvede paa at trække
sig tilbage uden at tænke over, at han samtidig trak
Rypen med. Krigslysten var ved at ebbe ud, han gav
Slip paa sit Bytte, vendte Ryggen til hende og
paabegyndte et jammerligt Tilbagetog ind over den aabne
Plads.
Paa den modsatte Side, nær ved Udkanten af
Buskadset, lagde han sig til Hvile. Tungen hang
langt ud af Munden, han trak Vejret hurtigt og
besværligt, hans Næse smertede endnu, og Gang paa
Gang jamrede han stille. Men som han laa der,
fik han pludselig Følelse af, at noget skrækkeligt
nærmede sig. Alle ukendte Rædsler syntes at styrte
sig ind paa ham, og han trak sig instinktmæssigt om
bag ved den skærmende Busk. I samme Øjeblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
