Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Endelig kom der en Dag, hvor Graa Bæver gav
Kiche sin Frihed igen, idet han mente, at dens
Tilbøjelighed til at løbe bort maatte være forsvundet.
Hvidtand var henrykt over sin Mors Frihed. Han fulgte
hende glædestraalende rundt omkring i Lejren, og
saa længe han holdt sig tæt op ad hende, holdt
Lip-Lip sig i respektfuld Afstand. Hvidtand rejste
Børster og gik hen imod ham med stive Ben, men
Lip-Lip ignorerede Udfordringen. Han var ingen
Tosse, og skønt han glædede sig til Hævn, kunde
han dog godt vente, indtil han havde Hvidtand for
sig selv.
Senere paa Dagen strejfede Kiche og Hvidtand
om lige til Udkanten af den Skov, som laa bag ved
Lejren. Han havde ført sin Mor derhen Skridt for
Skridt, og nu, da hun standsede, forsøgte han at
lokke hende videre. Strømmen, det gamle Hi og
de rolige Skove kaldte paa ham, og han vilde have
hende med. Han løb nogle faa Skridt, standsede
og saa tilbage. Hun havde ikke rørt sig. Han
klynkede bedende og strøg muntert ud og ind mellem de
lave Buske. Han løb tilbage til hende, slikkede
hende i Ansigtet og løb nogle Skridt frem igen. Men
hun rørte sig stadig ikke. Han standsede og stirrede
paa hende med en Iver, en Spænding, som langsomt
slappedes, da han saa hende vende Hovedet bort og
stirre hen imod Lejren.
Der var noget, som kaldte paa ham derude fra
den aabne Slette. Hans Mor hørte det ogsaa. Men
hun hørte ogsaa et højere og stærkere Raab, Raabet
fra Mænd og fra Ilden — det Raab, som det kun
er givet Ulven at besvare, Ulven og den vilde Hund,
de to, som er Brødre.
Kiche vendte omkring og travede tilbage til
Lejren. Stærkere end Snorens legemlige
Indskrænkning virkede Lejrens Tag i hende. Uset og lønligt
greb Guderne stadig ind med deres Magt og vilde
ikke lade hende gaa. Hvidtand satte sig under et
Birketræ og klynkede sagte. Der var en stærk Lugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
