- Project Runeberg -  Ulvehunden /
161

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I6I

Alt var Muskler, Ben og Sener — og han var kort
sagt udrustet paa det bedste.

Døren blev lukket op igen, og Hvidtand
standsede. Der foregik sikkert noget usædvanligt, og han
stod afventende og stirrede hen imod Døren, indtil
denne blev aabnet paa vid Gab igen. Saa blev der
pludselig kastet en stor Hund ind til ham, og Døren
blev smækket i bag ved ham. Hvidtand havde aldrig
før set en lignende Hund, men hverken dens
Størrelse eller truende Holdning gjorde noget Indtryk
paa ham. Her var endelig noget, som hverken var
af Træ eller Jern, hvorpaa han kunde hævne sig.
Han sprang frem og satte Tænderne i den fremmede
Hund, og i samme Nu var dens Hals flazet op lige
indtil Benet. Hunden rystede sit store Hoved,
knurrede rasende og sprang paa Hvidtand. Men
Hvidtand var her og der og alle Vegne paa een Gang,
han angreb, og han veg til Side, og inden
Modstanderen havde set sig om, havde han sat sine Tænder
i ham og var sprunget til Side igen for at undgaa
Hævnen.

Mændene udenfor raabte og klappede i
Hænderne, mens Smith, aldeles betaget af Glæde,
hoverede over de Slag og Saar, som Hvidtand uddelte.
Det viste sig snart, at den fremmede Hund var
altfor tung og langsom i sine Bevægelser til at kunne
overvinde Hvidtand, og efter nogen Tids Forløb blev
den kaldt ud af sin Ejermand, mens Smith ved
Hjælp af en Kølle holdt Hvidtand paa Afstand. Saa
blev Gælden afgjort, og Pengene ringlede ned i
Smiths Haand.

Fra den Dag af længtes Hvidtand altid efter
at se Mændene samlede omkring sin Stald. Det
betød nemlig Kamp, og det var den eneste Maade,
hvorpaa han nu kunde faa Afløb for den
Livskraft, som boede i ham. Ægget og tilskyndet til
at hade havde han som Fange ingen anden at lade
dette Had gaa ud over end de Hunde, som hans
Herre lukkede ind til ham, og Smith havde beregnet

London: Ulvehunden. T


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free