Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
paastaaelig. „Hvorfor skulde jeg slaa ham? De sa’
selv, at han ikke havde gjort noget galt. Altsaa
havde jeg ikke Ret til at slaa ham.“
„Det vilde være en Velgerning at dræbe ham,“
gentog Scott. „Han er ganske utæmmelig.“
„Giv ham en Lejlighed til at forbedre sig, Hr.
Scott. Han har aldrig før haft nogen Lejlighed
dertil. Han er lige sluppet ud af Helvede, og det er
første Gang, han har sin Frihed. Giv ham en
Lejlighed til at forbedre sig, og hvis han saa ikke
underkaster sig, vil jeg selv dræbe ham.
„Gud skal vide, at jeg ikke har mindste Lyst
til at dræbe ham,“ svarede Scott og stak Revolveren
i Lommen igen. „Lad ham saa ha’ sin Frihed og
lad os se, hvad Venlighed kan udrette; nu prøver
jeg, hvordan det kan gaa.“
Med disse Ord gik han hen til Hvidtand og
begyndte at tale venligt og beroligende til ham.
„Tag en Kølle med,“ raabte Matt advarende.
Scott rystede paa Hovedet og fortsatte sine
Forsøg paa at vinde Hvidtands Tillid.
Hvidtand saa mistænksomt paa ham. Der maatte
stikke et eller andet under dette. Han havde dræbt
denne Guds Hund og bidt den anden Gud, saa
hvad andet kunde han vente sig end en forfærdelig
Afstraffelse. Men trods det var han utæmmelig.
Han rejste Børster og viste Tænder, Øjnene lynede,
og hver Nerve i ham var spændt til det yderste.
Guden havde ingen Kølle, saa han turde nok lade
ham komme ganske nær, og nu strakte Guden
virkelig Haanden ud og vilde klappe ham paa Hovedet.
Hvidtand krummede sig sammen og gjorde sig rede
til Kamp. Dette var Fare, Overfald eller noget
lignende. Han kendte nok Menneskenes Hænder og
den listige Maade, hvorpaa de uddelte Slag. Dertil
kom hans medfødte Ubehag ved Berøring. Han
snærrede stadig mere truende, krummede sig endnu
mere sammen, men Haanden kom stadig nærmere.
Han havde egentlig ikke Lyst til at bide Haanden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
