- Project Runeberg -  Ulvehunden /
213

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

E NE VAVE )

213

den nye Hund, men da disse Formaliteter var
overstaaet, tog han mod Hvidtand som et Medlem af
Husstanden, ja, han var endogsaa villig til at slutte
Venskab med ham men mødte en bestemt Modstand
hos Hvidtand. Venskab brød han sig ikke om, blot
andre Hunde vilde lade ham i Fred var han
fornøjet.

Naar Dick kom ham venligt i Møde, snærrede
han, men han havde lært, at han ikke maatte
fortrædige sin Herres Hunde, og denne Lærdom glemte
han heller ikke nu. Han nøjedes med at ignorere
Dick i den Grad, at det skikkelige Dyr til sidst opgav
sine Tilnærmelser og ikke viste ham mere Interesse
end den Stolpe, som stod ved Stalddøren.

Med Collie forholdt det sig paa en anden Maade.
Hun fandt sig i hans Tilstedeværelse, fordi det var
hendes Herres Vilje, men ingen havde sagt, at hun
skulde lade ham være i Fred. Alle de Ulykker,
som hans Slægt ned gennem Tiderne havde forvoldt
hendes Forfædre, var skrevet med Ildbogstaver i
hendes Sjæl, og der skulde mere end een
Generation til for at glemme de hærgede Faareflokke. Hun
turde ikke aabenlyst sætte sig til Modværge mod sin
Herres Vilje, men paa utallige Maader søgte hun i
det skjulte at gøre ham Livet saa surt som muligt.
Mellem hende og Hvidtand bestod der ligesom et
ældgammelt Nag, og hun for sit Vedkommende skulde
nok sørge for, at han blev mindet derom.

Altsaa hævnede Collie sin Slægt ved stadige
Drillerier over for Hvidtand. Hans Instinkt sagde
ham, at han ikke maatte angribe hende, men hendes
vedvarende Forfølgelse tvang ham paa den anden
Side til at lægge Mærke til hende. Naar hun sprang
paa ham, vendte han sin laadne Skulder mod
hendes Tænder og spadserede af Sted med stive
Ben og megen Værdighed. Naar hun blev altfor
nærgaaende, saa han sig nødsaget til at gaa rundt i
en Rundkreds, stadig med Skulderen vendt mod






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free