- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
102

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVII. Desideria

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

102

»Er du gal Anna,« udbrød Preben, »der er jo
ikke saadan noget Trolderi til.«

Et Øjeblik efter sagde Anna: »Ved Prinsessen
tænker jeg altid paa Dem, Frøken Og jeg kunde
godt tænke mig, at De fik en Guldkrone paa!«

Helene lukkede hendes Mund med et Kys.

»Hvem er da Prinsen?« spurgte Preben.

»Det ved jeg nok; men jeg siger det ikke.«

I det samme raabte Preben: »Doktor Holmsted!«

»Aa Snak!« sagde Helene, der misforstod
Ud-raabet.

Men hun sprang i en Fart op; thi lidt fra dem
stod Holmsted.

Han kom hen og satte sig hos dem.

De sad alle tavse, lyttende til Bækken og
følgende Sollysets vekslende Glans i Træerne.

Preben var imidlertid løbet op ad Skraaningen
og raabte pludselig, idet han kilede ned igen: »Nu
kommer Frøken Ipsen og Desideria!«

Holmsted for op og cyklede ud af Kløften.

Nogle Minutter efter kom Frøken Ipsen og
Desideria ind, saa sig spejdende om og sagde i Munden
paa hinanden: »Sidder De alene?«

»Ja, det ser De jo!« sagde Anna.

»Har her ingen været?« spurgte Desideria.

»Jo,« sagde Preben og saa paa Frøken Ipsen,
»her var en gammel Vandrotte før; men den løb
hurtigt.«

»Anna, sig Sandheden!« formanede Frøken
Ipsen.

Anna rejste sig og sagde stolt: »De er ikke min
Lærerinde!«

Frøken Ipsen greb efter hende; men Helene
traadte imellem og sagde: »De vover ikke —!«

Frøken Ipsen vendte sig og gik fnysende.

Da hun var gaaet lidt, sagde hun: »Her har
kørt en Cykle!«

»Nej,« raabte Preben efter hende, »det er en
Snog, der har været her; men den er uskadelig.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:04:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free