Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVIII. Ude og hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
eller Deres røde Hue. For Bedste siger, at
Kikkerten er meget stærk. Men jeg saa Dem ikke.
Saa græd jeg — men paa engang løb jeg op og
tog min Eventyrbog. Og der læste jeg om Dem.
For jeg synes altid, det handler om Dem
altsammen. Og De skal ikke bryde Dem om, hvis
at nogen er ond imod Dem. For det er altid de
gode, Folk er onde imod. Og Prinsen kommer
altid og jager den onde Aand væk.
Nu er Frøken Ipsen rejst og kommer ikke
igen hele Vinteren.
Doktor Holmsted skal have mit Brev med, og
derfor slutter jeg nu.
For ham holder jeg ogsaa saa meget af. Gid
at han var min Doktor! Fordi af den Grund, at
han giver aldrig Bedstemoder Medicin, men frisk
Luft og dejlig Frugt.
Og saa vil jeg nu til allersidst bede Dem om
snart at komme hjem og undskylde min gruelige
Skrift, for jeg holder saa meget af Dem og maa
skynde mig saa stærkt.
Mange Kys fra Deres lille Elev
Anna Lønberg.
Helene kyssede Brevet og gemte det i Lommen.
I det samme kom Justitsraaden i den
»antediluvianske« forbi paa Retur.
Da han kom hjem, traf han ingen og brølede
rasende: »Karoline — Berta!«
De kom farende ned ad Trapperne, beredt paa
at høre det allerværste.
Saa fortalte han, saa det rungede i Huset, om
Brevet, Holmsted havde givet Helene, og Kysset, hun
havde givet Brevet.
Men Moder og Datter var nu enige om at gaa
til det yderste for at drage Holmsted ind i Kredsen
igen.
De lo ham begge ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
