Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXVIII. Nattens Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
XXVIII.
NATTENS DRONNING.
Klokken var hen ad ni samme Aften.
Uvejret var sagtnet noget.
Helene sad paa sit Kammer og saa ud i Natten,
der af og til oplystes af et flammende Lyn.
Da bankede det paa Døren.
Og ind traadte Bedstemoder i en lys og
skinnende Dragt, uden Stok i Haanden.
Helene sprang op; hun saa i et Nu, at
Bedstemoder var den gamle og dog som forynget.
»Jeg er kommen mig godt,« sagde hun. »Min
Fod synes ogsaa at have faaet en uvant Styrke.
Det blev for flere Aar siden sagt mig af en Læge
ved et tysk Badested, at det var muligt, jeg kunde
helbredes ved et Par Maaneders Sengeliggen. Det er
nu sket. Og jeg vil sikkert kun behøve Stokken til
at gaa op og ned ad Trapper.«
Helene omfavnede hende glad.
Saa sagde Bedstemoder: »Følg mig ind paa mit
Værelse; men se først efter, om Børnene sover.«
Da Helene var gaaet, saa Bedstemoder med
tindrende Øjne paa Billedet af Helenes Fader.
Saa vendte hun sig rask om og gik ud af
Stuen.
— Preben var krøben op i Faderens Seng, hvor
han havde søgt Ly under Uvejret. Og han sov nu
trygt og fast.
Anna var lige ved at sove ind; men da hun saa
Helene staa bøjet over sig, slyngede hun Armene om
hendes Hals og holdt hende saa fast, som om det
gjaldt en Adskillelse for Livet.
Saa lagde hun sig tilbage og faldt straks i Søvn.
Helene listede stille ud af Værelset og bankede
paa hos Bedstemoder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
