- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
172

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXIX. En Overraskelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

»Mama!« udbrød Desideria, »skal jeg ikke gaa
op og se efter Guvernanten?«

»Nej Tak, det vil jeg nok selv besørge!«

»Bare du kan faa hende vaagen,« smilede
Desideria ondskabsfuldt.

»Jo, du kan tro, jeg skal nok vække hende!«

Og med disse Ord gik Kancelliraadinden stolt
op ad Trapperne og bankede stærkt paa Døren til
Guvernantens Værelse.

Ingen svarede derinde.

Hun bankede atter og endnu stærkere.

Da der stadig ingen svarede, sagde hun:
»Nøglen sidder i indvendig, saa De maa jo være derinde.
Og vaagen er De vel paa denne Tid af Dagen; jeg
agter i hvert Fald ikke at staa her som Deres Nar.
Vil De nu øjeblikkelig —«

I det samme aabnedes Døren; og hun stod
Ansigt til Ansigt med Bedstemoder, der saa paa hende
med et underligt Blik.

»Jeg troede, det var — Guvernanten!« stammede
Fru Lønberg forfærdet.

»Ja, det er just Sagen! Nu har jeg da selv hørt,
hvor venligt du tiltaler hende.«

Apotekerfruen studsede. Bedstemoder var i
Rejsedragt, Helenes to Kufferter stod fremme paa Gulvet
og — den grevelige Ahne hang atter paa sin Plads.

»Hvor er Guvernanten?« spurgte hun ængstlig.

Til hendes Skræk aflaasede Bedstemoder Døren
og sagde: »Paa mit Værelse! Mens du rugede over
dine skumle Planer, byttede vi Gaarde.«

Apotekerfruen saa nu, at hun var gaaet i en
Fælde, men øjnede ingen Udvej til at komme ud
af den.

»Sæt Dem, Fru Kancelliraadinde!« sagde
Bedstemoder med en Stemme, der ingen Modsigelse taalte.

Og Fru Lønberg sank ned paa en Stol.

Bedstemoder vedblev: »For at sige det straks:
jeg rejser i Dag fra dette Hus. I ti Aar har jeg
været her og aldrig befundet mig særlig godt; men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:04:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free