Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 14. Lørdag 2. April 1898
- Et Ord i Tjenestepigespørgsmaalet
- S. V.: Flag, syet paa Kanava med Korssting (med Billede)
- Henriette Schønberg: I Kjøkkenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke skal være hensynsfuld og venlig mod sine Tjenere —
det bor man være mod alle sine INedenennester — og der
sindes naturligvis ogsaa blandt Tjenestepigerne de Naturer,
paa hvem dette har en god Virkning, og som kan taale
det uden at blive ncesvise og übehagelige — men for den
store Mængde af dem, tror jeg, det spiller en overmaade
liden Rolle i sammenligning med Tons- Aost- og Fri
hedsspørgsmaalet.
Naar bare Lønnen er hsi. Fridagene mange og Hus
og Husholdningsførsel saa flot, at der ikke fores videre
Aontrol med, hverken hvad der gaar med, eller hvad det
koster, saa er alting godt og vel, og da kommer det sandelig
ikke saa nsie an paa, med hvilken større eller mindre Grad
af Agtelse og Medfslelse man behandler sine Tjenere.
At en Pige, selv med den allerbedste Behandling,
nutildags faar noget tilovers for sit Herstab horer vist
til Hjeldenhederne; det var bare i gamle Dage, det hcendte
— dengang det var hende en ALresag at forblive en
Aarrcekke i samme Aondition og i et og alt staa paa sit
Herstabs Vedste. I vore Dage er alle Begreber om skam
og Ære, Oligt og Disciplin ganske førsvundne. Jo oftere
en Pige kan bytte Kondition, jo mere hun kan bagtale
sit Herstab og tage det ved Iccesen, jo bedre; der visesen
Upaalidelighed, Aforstammethed og Utaknemmelighed,
som ikke stal opfordre til nogen videre Tympathi eller
Interesse fra Herstabets side. (Forts.)
Flag,
syet paa Kanava med Korssting.
Det er nu saa almindeligt at pryde sit Hjem med Flag, at der
neppe findes nogen, som ikke har det i et eller andet Format.
Imidlertid er det ikke saa greit at sy et Flag, ialfald hvis man vil ha
Unionen med. Paa dette Mønster er Stingenes Antal opgivet, og
man kan trygt sy derefter, da Forholdet er nøiagtig beregnet. Flaget
vil, syet paa grov Kanava, efter dette Maal bli 17 Cm. langt og
13 Cm. bredt og vil passe udmerket paa et Skrivebord som
Blokholder. Det halve Format vil med en Blyant til stang kunne
bruges som Pennetørker. I fordoblet Størrelse vil det kunne tjene
som Træk til en liden Sofapude. Vi saa en saadan Pude for en
Tid siden paa en Basar; den vakte almindelig Beundring og skaffet
mange 10-Ører i „veldædigt Øiemed“. Man kan faa dette Flag
saa stort eller lidet, man vil, ved kun at multiplicere eller dividere
alle Tal, og de, som ikke ynder Unionen, kan jo afskaffe den!
S. V.
250 Gr. Linser
; Gulerod
Raalrabi !
l. Sellerirod l
Løg 1
25 Gr. Smsr
Theffe Peber
- Salt
2 Del. Melk
2 L. vand.
Linserne vaskes godt i koldt vand, lcrgges saa i de 2 3. vand
til Udblsdning Natten over. vask og skrab Grsnsagerne, ssjær dem
i tynde skiver. — Smelt Smsrret i en Gryde, tilscet Grsnsagerne
og rsr godt, til Grsnsagerne har trukket Fedtet til sig; hav det vand
Linserne har staat iblsd i over; scrt Gryden over jvag Ild, stum
og lad den koge sagte i 2 Timer. — Gnid alt gjeonem en Sigte,
styl Gryden, hav Suppen igjen i den, tilsået Melk, Salt og veber;
giv den et Vpkog og server den straks.
25« Gr. Vsnner (hvide)
Tsg
25 Gr. Smsr
1/4 Thesse peber
1 » Salt
1/2 k. Melk
2 L. vand
3ceg Vsnnerne i vand Natten over for at udblsdes, staa dette
vand bort. — smelt 3msrret og tilscet Vsnnerne samt den rensede,
i tynde Skiver opstaarne Log, rsr dette godt i 5 Min., tilscet de 2
Titer koldt vand og lad det koge sagte omkring H Timer. Gnid
alt gjennem en 3igte, rsr i Melken, Oeber og salt, hav det
tilbage i den rensede Gryde og giv Suppen et Vpkog under
Vmrsren.
I Rjsttenet.
Linsesuppe
Vsnnesuppe.
Rr. 0 l/2
„ 0.20
„ 0.05
„
„ 0.0 U/<
Kr. 0.29
Kr. 0.1.2
„ 0.02
„ 0.001/4
„ 0.03
„ 0.05
Rr. 0.22^
Redgerel.
25o’.Gr. kogt Fist Kr. 0.20
» Risengryn „ 0.0?l,2
2 Lg „ 0,,2
60 Gr. Sinsr „ 0,^2^2
!>1 Cheste hakket persille ,
V
peber
Salt <
3. vand j
. „ 0.0^^2
"
Ur. 0.53^2
vast og stol Grynene og kog dem i L. kogende vand
til de er more; kog Eggene i 20 Min. — Smelt Smsrret,
3^ tilscrt de kogte, tsrre Risengryn, den rensede, finhakkede Fist
samt de grovhakkede (Lggehvider; peber og Salt ef< er Smag;
rsr alt godt sammen, server paa varmt Fad, strs de finhakkede
æggeblommer samt den finhakkede Pei:sille over.
6. i 2.1. e. 3. «. 2. 22.
l° V 3 "
LU». X 2">- ?vv^l.
!’.
?s « I?
«6 / ?
16. 3. 6. 32.
Opmerksomheden henledes paa Avertissementet om
Blindemissionen paa Omslagets 2den Side.
Indhold: Gustaf Frøding (med Billede). Af H. F. —
Kvinden og Hjemmet i Italien. (Slutn.) — Vaskepulver. — Urd.
— Vore Børn. Af Elisa Kielland. — Prestekraven (med Titelvignet).
Af P. A. — Studenternes Fakkeltog til Ibsen. Af en kv. Student.
— Pigesorger. Af S. V. — Februarbetragtninger. Brev fra
Fjeldbygden. Af Ester. — Et Ord i Tjenestepigespørsmaalet. —
Flag (med Billede). Af S. V. — I Kjøkkenet. Af Henriette
Schønberg.
Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:32 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/urd/1898/0144.html
