Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. Lørdag 7. Mai 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Man skulde maaske nu tro, at Hjemmet ingen van
skeligheder har haot, og at Frsken s>and blot har vandret
paa Roser den Tid hnn har været dets Bestyrerinde. Men
tror man det, saa tager man grundig feil.
Frsken sand kan fortælle om mangen tung s>tund
og mangen søvnlos Nat, da alt har set morkt ud, og hun
ikke har vidst hvor hun skulde tage Oenge fra, men netop
naar det har set morkest ud, og hun mest indtrængende
har raabt til Gud om Hjælp, er Hjælpen kommet, og
Noden blevet afhjulpet.
Mange trofaste Venner har ogsaa staat ved hendes
side, venner der har holdt af hende og som har interes
sert sig for den Gjerning hun har taget op. Blandt disse
maa vel først og fremst ncevnes Bestyrelsen, der nu bestaar
af Fru Heidenreich, Frk. Ragna jettersen og Virektor
Hoelberg — pastor Lckhoff traadte nemlig i 93 ud, da
han allerede tidligere var Medlem af saa mange andre
„Bestyrelser", — Aontorchef Hurum, der var saa elftvcer
dig at paatage
sig det lidet be-
hagelige Hverv
at være Aasserer,
samtVverlcrgene /- 7
Aaser, Jervell og
Dr. Borgen der
har været saa ven’
lige at tiis« Hjem- .
met og Vsrnene /
gratis. «»U»«»M^
Ln god Gjer- ’ ’^,,^^^^.
ning er her be- ! ,
gyndt, er
udsaaot, ogm.-d >»
- «»’««i,,» tWMW
fra Himlen vil /
den sikkerlig spire /
og vokse og bcere
mange Fold. WM^WIMtzMDj
„Havdejegikke
stor Tiltro til Op
dragelsen, siger
Frk. Sand selv,
vilde jeg ikke
kunne blive staa-
ende i denne Gjer
ning; men jeg tror Opdragelsen har en saa uendelig stor
Betydning, og jeg tror at de lykkeligste, mest tilfredse, ar
beidsdygtige og rettænkende Menneffer er de der som
Barn og unge har levet et rent, moralst 3iv, som ved
Siden af det religisse ogsaa har Ajendjkab til det menne
skelige — som inde i sig har harmoniseret Gudslivet
med Menneskelivet".
Dagens brændende Hporgsmaal.
illad mig at gjore nogle Vemærkninger i An
ledning det sidste Indlcrg i Tjenestepigesvsrgs
maalet i Urd No. Jeg vil begynde med
at opstille en Del s>vorgsmaal:
Hvorfor lade den ene fremmede onde Aand
efter den anden trcenge ind i vore Hjem og ssnderrive de
sine Traade, naar vi Husmodre i virkeligheden har det
i vor Magt at holde disse Aander borte?
Soveværelse for de ti mindste Vsrn.
URD
Hvorfor tage uvidende, uopdragne Oiger i vor Tje«
neste, naar vi ved at opdrage vore Dstre til den huslige
Gjerning kan holde 05 de andre fra Civet?
Naar det huslige Arbeide krcever et saa ansvarsfuldt
og for Hjemmet interesseret Menneske, hvorfor lader vi
da ikke de dannede, velopdragne Aiger, f. Eks. vore Dstre,
udfore det og saaledes i Gjerning vise, at vi sætter det saahsit?
Hvorfor stal disse absolut have Uddannelse som 3a;-
rerinder. Guvernanter 0. s. v., naar de som saadanne
har et fuldt saa anstrengende Arbeide og dertil mindre
Ton ? Hvorfor lader vi dem tage elendig aflønnede foster
som Aassererster, Butik-, Aontordamer 0. desl., naar det
huslige Arbeide, en Tjenestepiges Arbeide, er saa uendelig
meget vigtigere og — bedre aflønnet?
Jo i Virkeligheden er vi nok med paa den gjennem
hele Tamfundet gaaende Anstuelse, at kropsligt Arbeide
er „simpelt", hvormeget vi saa protesterer. Det forekom
mer mig, at vi, „de dannede", ingenlunde har no
gen Berettigelse
til at sende Fore
dragsholdere om
kring i By og
Bygd foratklarne
Almuens Begre
ber i dette stykke,
vi bor vist først
randsage i vor
egcnßarm. Eller
er vi ikke alle enige
om i størst mulig
Udstrækning at
»> holdevoressnner
Wi, !M og Dotre til stu
tz ,kM deringer? vi,
NM« „de dannede",
maa altsaa her
foregaa med et
godt(3kse,npelog
* W ved Opdragelsen
af vore Born i
Gjerningvisevor
Agtelseforlegem
ligt Arbeide. Det
er vistnok ikke til
vor Arog og surmule over Tjenestepigernes stigende For<
bringer; disse hamger paa det nsieste sammen med alle
arbeidende Alassers Fordringer hele Verden over, paa
høiere 3sn, mere Frihed osv., og saalænge vi Husmsdre
ikke gjor os uafhcengige af de „uvidende, uopdragne"
Oiger, saalænge vil de fiorere i Araft af vor absoluts Af
hængighed. Tjenestepigesp. stikker dybt; det lsses ikke paa
en Dag eller nogle Aar, selv om vi faar Tpecialstoler i
Husholdningslære, hvad der naturligvis er meget paakrcevet
og snsteligt. Forst den Dag, da alt Arbeide agtes lige
hsit, den Dag, da det huslige Arbeide forudsætter det samme
Dannelsesgrundlag som en Ccererindes eller en kvindelig
Doktors, vil Zpsrgsmaalet nærme sig sin løsning. Det
hores temmelig haablost ud, mine crrede Damer; men lad
os kun gjore en Begyndelse hver hos sig selv! En har
kanske ikke nogen Dstre; men en anden har mange. Ln
ligefrem Følge af vore Dotres Arbeide i Huset vil blive
absolute Fordringer til Husenes bekvemmere Indredning,
hvilket igjen mnligens vil vække tillive vore slumrende Gp<
finderevner, saa vi kan faa istand Reformer, til Tettelse af
Arbeidet,gode Reformer,som vi en Gang i Fremtiden vil anse
for uundværlige. <Ln uafhcengig husmoder.
at sidde i hver
den ringeste Nytte
189
WWWWWWWW
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
