Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. Lørdag 11. Juni 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en hvad stal man nu vcrlge istedetfor de gjcrngse
Audemoblementer? Ja, her kommer det
naturligvis an paa den enkeltes smag og
Formuesevne.
W Forudsætningen er altsaa Misfornsielse
nied Fabrikmoblementerne. Men derfor kan den ene jo
sinde mest Behag i tung Rococcostil, den anden i spinkel
Empire og den tredje kan maaste ville indrette sig noget,
der er specifikt nationalt-norst, hvilket i vor Tid, da der
gaar en saa sterk national 3>tromning gjennem Folket, er
rimeligt nok.
Kostbarest og fordringsfuldest er det visselig at msb
lere i god Rococcostil. De gamle Ting fra denne Epoke
bliver sjeldnere og sjeldnere, dyrere og dyrere; og der er
meget faa snedkere der indlader sig paa at lave et crgte
Rococcomsblement; de kan vistnok hente „Ideer" derfra;
men Ideerne bliver oftest stjcrmt ud af Tidsmcrssighed
og andre Taster.
Tetvintere vilde det da være at faa et Empiremsb
lement, der kunde se stilfuldt ud selv om stilen ikke var
fuldendt.
Egentlig er en hel Del af de saakaldte pindestole
Gjengangere fra Empiretiden. Men nu er de som oftest
blevet saa overgroet af Anopper og Gesveisninger, at
stilens rene, fornemme prceg er gaaet helt tabt.
Desuden er disse vore pindestole ialmindelighed enten
brunt-, gult- eller sortmalte, — tre Farver, der sandelig
ikke stal gjore dem penere.
Empiretidens Msbler var enten forarbeidede af Ma
hogny eller de var hvidlakerede med Afstygninger i Guld
eller blaat. — Betrcrkket var-Hestehaar, Gobelin og lys
Tilkedamast.
scrrlig festligt og oplivende virker et hvidtlakeret
Msblement i en lys stue med lyst Gulvtceppe og lyst
Tapet med Blomsterbuketter som Dekoration og glitrende
prismekrone under Taget. Hvorfor er vi idetheletaget
bleven saa indtaget i det Douce, i visnende Farver, i dun«
keltrode Vcrgge og Macmestinslamper? Man svarer mig,
at det er de syge Nerver, som trcrnger til fredelig dul«
mende Gmgivelser, og det kan vel være saa, at grelt Tys
over et Vcrrelse hvor alle Farver er morke og sovndys
sende og alle Mobler er blode som vilde virke
stjcrrende og stygt.
Men ligesaa sikkert er det, at de syge Nerver sygner
endenere hen i disse Gmgivelser. Hvor meget bedre be
sinder de sig ikke i et hvidt Vcrrelse, hvor Tampelyset
falder som mildt Tolstin gjennem skjærmernes let gyldne
silke, hvor alle Farver stemmer Tivet lyst og til Fest,
hvor selve Tuften synes at være hvid og sund, og ikke
rod og forgiftet som inde i disse moderne Boudoirer, der
som oftest har noget af Demimondekabinettets kvalme
mystiske ved sig. —
Nu ja, vil man svare mig, det kan være bra nok,
men det er jo saa dyrt, at det er ikke noget for Fattigfolk.
Ja, maaste det nu vil falde dyrt — ialfald i Norge,
hvor alle gamle sager er plyndrede ud af Hjemmene og
prakket paa disse velsignede Turister, som vi er saa for
hipne efter at faa op til os.
Men kom først et Par Familier overens om at be
stille hver sit Empire-Moblement hos en fiink snedker, og
f. Eks. udstyrede ham med tydelige Tegninger, som han
kunde finde i Kunstindustrimuseets Bibliothek eller maaste
vore Mobler
ii.
URD
lettest i det engelske Tidsskrift Bw6io — saa vilde
det snart vise sig, at det aldeles ikke var uoverkommeligt.
I Nodstilfælde sil man førskrive Moblerne fra Ud«
landet. Jeg har i Vinter seet fiere deilige, gamle Ma
hognymoblementer scelges her i Ajobenhavn for Hoo—
— Ar., og det er sandelig ikke mere end man giver for
et nogenlunde standsmæssigt pudemsblement.
Den, der helst vilde have et Msblement i national
stil, maatte gaa lidt førsigtigere tilvcerks.
Thi de stole og Borde, jeg har seet dels paa Aafeer
og dels i privathuse, og som er tegnede af Arkitekter og
udgivne for at være „holdt i norsk stil," har i Virkelig
heden meget mere med den tydste — scerlig sydtydste —
Vierhalle-3til end med nogetsomhelst norskt at bestille.
stolene er som oftest tunge og übekvemme at flytte,
kluntede og komiste at se til og rent umulige at sidde
vaa. Bordene er bedre men de, jeg har seet, har gjennem
gaaende været tro Aovi efter tydst Monster. —
Jeg kjender ikke østlandet saa nsie, at jeg ved et
Monster vaa en Ttol, som det var værd at tage efter;
men vaa Vestlandet har vi en liden hyggelig Bondestol
med bredt scrde, Ryg og Arme i 6t og tynde hoie pin»
der som gaar fra scedet og op til Ryggen og Armene.
Benene er stillede lidt vaa skraa, hvad der giver stolen
et pudsigt og koseligt Udseende. Ven er baade let og
pen og bekvem at sidde i.
Har vi end ikke saa let ved at sinde paa en norst
stol eller et norst Bord, saa er alt, hvad der hedder
s>kab og skjcenk saa meget lettere at faa til. Visse be
malede skabe med læddiken og skuffer, og skjcrnken,
som staar i Hjornet af Værelset og har en Alaf til at
staa ned —, er noget af det taknemligste at eftergjore, og
man kan med lethed sinde det Monster, der netop falder
i ens smag, ved at se paa Eksemplarer, som vore Mu
seer har udstillet. —
Jeg er i Almindelighed meget bange for at scrtte
min Tid til Fremtidens Mennesker, men i dette Tilfælde
har jeg et sikkert Haab om, at den Ungdom, som nu
voxer op og som i skolen er bleven underviste i slsid,
uvilkaarlig kommer til at faa sikrere Gine for linjer og
stil end vi har.
Vg hvis Undervisningen bliver fort fornuftigt, hvis
den unge ikke alene lærer Haandvcerket, men ogsaa faar
Blik for Formens Noblesse og Enkelhed, da vil en Gm
vceltning i smagen komme indenfra og uden Aamp.
— Der maa komme en Tid, da en fattig ung
Mand ikke lamgere er afhcengig af Fabrikanternes grover
og Tidens Mode, men da han er bleven saa ncevedygtig,
at han kan hsvle og sage og snitte og lime sit Moble
ment, som han selv vil og sinder det pent.
Da vil Hjemmet blive prcrget af Beboernes egen
personlighed, og det vil blive end kjærere og lunt, fordi
man selv har bygget det op i egentligste Forstand og
fordi det af denne Grund staar i Harmoni med og danner
en Ramme om ens eget sinds Eiendommelighed.
->-
-’!-
/A/Kc/^A^.
-:-
243
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
