Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 40. Lørdag 1. Oktober 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altid hoit. Det er en liden Tmule af Gutten i hende i
hendes Tyst til at latterliggjore det som er staut og intet
sigende, men alt hvad der ikke er Gut i hende er Dame.
Den nye Avinde er meget renere, som hun af Na
turen er storre Hun foragter Umaa
delighed og har heller aldrig Tid til mere end at nippe
til Glasset. Hun er en Avinde der førstaar at bevare
Agevægten, har utallige Interesser i tivet og førstaar
at glcrde sig ved dem helt ud. Hun er trofast
og kjernesund. Hendes gifte Veninder behover ikke at være
jalouxe paa hende. Hendes Ays er for hendes Mand
og hendes Born, og det er mere end man kan sige
om den gamle Avinde. — — — — — —
Den gamle Avinde er en Trcel af Moden og antager de
mest latterlige Faooner der kommer til hende gjennem
Modejournalerne. Hun kan aldrig lære at klæde sig efter
sin egen smag. Hun gaar selv saa nedringet som muligt,
men kneiser paa Nakken ad den nye Vicycledragt, som
den Gaas hun selv ligner. Tcaar Aampen om den nye
Vicycledragt imidlertid vel er over, vil den gamle Avinde
opdage, at man ligesaa godt kan bruge den som en Ride
eller Vadedragt — stakkars gamle Avinde! —
Den gamle Avinde bryder sig ikke om andre, uden
førsaavidt som de kan bidrage til hendes Glæde i Tivet.
Hun harmes over ethvert Indgreb fra Mandens side,
naar det gjælder hendes luksus i Alædedragt. Hvad er
han for hende andet end en Maskine, der fabrikerer de
Roser hun behover — en hcesiig Maffine, der kan stcenges
inde i et skur naaa den har udfort Tjenesten! Natur
ligvis maa den være smurt godt, saa den ikke knirker, da
denne Tyd vilde distrahere hende; men hun smiler ved
Tanken paa at den stulde være værd nogen anden Gp
merksomhed, eller at det var muligt at polere den lidt
om man førsogte. Hvad gjor det hende, at den stonner
under Tjenesten, at den ikke har nogen Tid tilovers til
tivets Glæder, og kun saa meget Vrod at dens Muskler
kan blive sterke nok til det Arbeide der stal tilfredsstille
hendes 3uner? Den tungt arbeidende Mand koster hende
ikke en Tanke, saalænge han ikke førstyrrer hende; men
beklager han sig, da er han en Olageaand som maa
fjernes. Med den nye Avinde er det anderledes. Hun
lider med alle dem der lider, fra Arbeidstrcrllen til den
plagede Forretningsmand, fra den jagede Gter til Aoli«
brien der forfolges for at tilfredsstille Forfængeligheden.
Den nye Rvinde.
URD
skal tjene til Opmuntring for den syge, til Trsst og Beroligelse.
Er dette saa i Regelen? Efter vor Erfaring er det som Regel
heller modsat. Man kommer ind til den syge og har ikke før sat sig
ned, for man begynder at tale om selve Sygdommen og gir tilbedste
sin egen Gvfatning, og hvad man har hort af den og den om Midler
til at beseire Sygdommen og om dennes Farlighed og tvilsomme
Udfald.
Som oftest flyder Samtalen over til Kritik over den behandlende
tcrge, og naar denne da en Tid senere tilser den syge, undres han
med Ret over, hvad der kan have gjort den syge saa crngstelig og
nedstemt, sat ham eller hende tilbage, uagtet Sygdommen selv har
forløbet gunstig, og Fslelsen deraf skulde hos den syge have vakt
Haab og Tilfredshed. Vet kan heller ikke undgaa hans Vpmerk«
somhed, at den syge er mere tilbageholden mod ham og ikke synes
saa fornsiet og tillidsfuld at vente hans Bessg som for. Han
at Mismod og Tril har lagt sig over den syge; det snstelige For«
hold mellem dem er brudt, og dette skyldes — hverken den syge eller
tcegen har det rigtig paa det rene — udelukkende en god vens eller
venindes paa den bedste vilje grundede vink og virke.
En visit hos en syg skal bringe denne Glæde og vcrkke Tillid, ikke
alene til Forsynets Hjælp ogForsorg, men ogsaa til den naturlige Evne
hos Legemets Livskraft til at gjenreise, hvad Sygdom har brudt
ned, samt til lcegen som den, der hertil gaar Naturen og i hmere
Forstand Forsynet tilhaande i dette Gjenreisningsarbeide.
Et Sygebessg, som uden at vække lidenskab forer den syges
Tanker og Blik fra det trange Sygerum ud i Samfundets bevcrgede
liv eller i Naturens brogede vrimmel, vcrkker i det syge Sind nye
Interesser, nye længsler, nyt Haab, dcrkker over Angest og Sorg
og Smerter og yder i virkeligheden ofte en kraftig Hacmdsrcrkning
til lcegens Arbeide for den syges Helbredelse.
Ven milde Trsst og tilfredse Ro, som hos en syg følger paa
Sygebessg af en førstandig, kjærlig og gudfrygtig Mand eller Kvinde,
maa man have set for at kunne tro det. Vi skal lære — alle skal
lære det — at forståa, hvad et Sygebessg kan fere med sig, og hvad
det stal og bør fore med sig.
(Norsk Sundhedstidende).
Vaaren din er yndig, Gud!
Va springer alt saa herligt ud;
paa Jord, i luft er Fryderaab;
thi da Naturen faar sin Vaab.
Somren din er deilig Gudl
vi hilser den som smykket Brud,
naar frem den ftaar i Brudedragt
og tar’sinlßrudgom, Host, i Oagt.
Hssten din er stjøn, o Gudl
Naturens Blegnen bringer Bud,
at livets Alvorstund engang
vil kalde os fra leg og Sang.
vintren din er herlig, Gudl
Naar den fit Teppe breder ud,
da stumrer Jorden blidelig
med Haab om evig våar hos dig.
Vesog hos syge
Aaret rundt.
403
— e.
den nye Avinde siriver sarah Grand en lcrngere
Artikel i
lang Tovtale over vor Tids Avinde, som blot
er i Besiddelse af alle gode Egensiaber, i Mod«
scetning til „den Avinde som gaar", hvis 3yder
er uden Tal. Rigtignok bliver vi etsteds under»
rettet om, at den nye Avinde er „fuld af Feil", men denne
Indrsmmelse glattes igjen over ved en hel Gpregning af
alle de Dyder og Fordele hun er udrustet med. —
Ven nye Avinde, siger Forfatterinden, er af Naturen
hoimodig og crdel, og hun kan være det, thi alt hvad
der giver Tivet værd er hendes. ...... Med Hensyn
vaa Hjerte og Fslelse saa er den nye Avinde rigt udstyrt.
I alt er hun rigt udstyrt. Hendes Helbred er glimrende.
hendes Manerer yndige, hendes Aandrighed uimodstaaelig.
hendes Moral uantastelig og hendes Vilje en Faktor som
man maa regne med. Hendes Feil er en Aandrighed
der undertiden strsmmer over. ...... Humoret staar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>