Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 41. Lørdag 8. Oktober 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
chm vor Selskabelighed holdt Major Schenstrom
forrige Uge i Foreningen „Hjemmenes Vel" et meget
interessant Foredrag. Emnet er aktuelt; saavel i Tale
som i skrift er det i den senere Tid blevet drsftet, og det
med en Varme og Interesse som den vigtige Sag vel er
værd. Thi det er vist, at bliver der ikke snart en For
andring ved den materielle Side af vore velstader, vil
vort Selstabsliv som en Nodvendighed do ud af sig selv,
og hvem ved hvad det vil fore til, for vor Ungdom da
i Scrrdeleshed. Selskaber, Sammenkomster og Glcrde er
noget af det der stal kaste 3ys og Farve over Avet, knytte
Ungdommen til Hjemmene og bevare den fra Fornsiel
serne ude; men Gverdaadighed i Mad og Drikkeforhøier
ikke Glæden — det har da den senere Tids Selstabelig
hed til Vverflod bevift. Tvertom. Det ser ud som den
ureflekterte Glcrde og harmlsse Skjæmt er flygtet paa Dsr,
eftersom Retterne er oget i Antal og (Champagnen er flydt
i stadig rigere Stromme. Derfor vil vi være enige i
Raabet: Vort med al denne Gverlcrsselse, der blot odelægger
Fordsielsen. Bort med alle disse kostbare Toupeer, der
gjor Vertindens Ansigt gammelt for Tiden, og bringer den
bekymrede vert til i Festens Stund mere at tænke paa sin
Oung end paa at glcrde sig med sine Gjcrster. Men lad
os paa den anden Side være førsigtige, „maadeholdne"
ogsaa i vort „Maadehold", og fremfor alt: lad os ikke
krcrnke Friheden ved Forskrifter og Bud og Regler. Vi
lever i en Individualismens Tid — Respekt for den! til
en vis Grad ialfald. Frihed for Hjemmene til at indrette
sig efter eget Tykke, Frihed paa en solid, sund og
moderat Basis.
I>en tyske Kvinde og Avindebevaegelsen i GysKland.
Af Tystlands Million Kvinder tilhører 25 °/o Folket.
2H "/« Borgerstanden og "/u Adelen. Typen paa den tyste
gifte Avinde er hun som med hele sin Sjæl gaar op i
Husholdningen; hun er en trofast Hustru og en hengiven
Mor; men Boger og Blade interesserer hende ikke, og
hendes Tale dreier sig altid om Born, Tjenere og Mad.
Men der er dog en Del Avinder, og ikke saa ganske faa
heller, som afviger fra denne Type, som staar høiere i
Intelligens og har videre Syn. De er ikke mindre dygtige
som Husmodre; men de førstaar paa samme Tid at være
sine Mcrnds Tivsledsagerinder — i Grdets sande Betydning
— og sine Borns Tcererinder. Verdensdamen er ide
Kristiania den 93.
URD
sidste femogtyve Aar mere og mere førsvundet. Den tyste
Dame er ikke særlig tiltrækkende, bag det behagelige Ydre
stjuler der sig en tor, vosetiv, praktist Natur. Den gifte
Avinde ser i det hele ikke med naadige Gine paa Avinde«
sagsbevcrgelsen. Af de tre Typer ovenfor ncevnt er den
første overbevist om Avindens Underlegenhed og betragter
Avindesagen som en syndig, ugudelig Bevægelse, mens
den anden, om den end ikke fordommer den, dog ingen
aktiv Del tager i dens Arbeide, og den tredie, der tror
paa sine Vaaben som Aokketter, betragter den som en
dum og unyttig Fremtoning. Avindesagsbevægelsen, det
logiske Resultat af den moderne Udvikling med dens ud
prcegede Individualisme, synes endnu intet Fodfæste at
have fundet i Tystland, om man end her og der glimtvis
ser Spor af den og en og anden fremstaaende Avinde gjor
sig til dens Talsmand.
Morges Svinder takker Zaren. Fredstanken, der
i de senere Tider har gjæret i saa manges Sind og ogsaa
fundet Udtryk paa mange forskjellige Maader, har i disse
Dage som en stor Bslge slaat over Europa ved Aeiser
ordene fra Rusland. Som et 3yn fra klar Himmel slog
de ned, og nu staar Alverden der, spørgende, forundrende
sig — . Blandt dem der glæder sig over den
Vending Fredssagen herved har taget, er Avinderne ikke
de sidste. En Skare Avinder Europa rundt har ien
Aarrcekke tilbage slaat Fylking om denne Taiike, og den
Takadresse de i disse Dage sender Eneherskeren over det
russiske Rige, vil sikkerlig faa Tusender og atter Tusender
af Navn paa sin Fod. Underskrifterne stal sendes Fru
Dikka Moller, Under 3ien, Fredriksstad (VieepræsideVit for
Avindeforeningen for international Afvcebning i Norge),
og Adressen lyder saaledes:
Med usigelig Glcrde har vi Avinder i alle tande
modtaget Budskabet om Deres Majestcrts hsihjertede inter
nationale Fredsopraab: Vor Tids stjønneste Gplevelse,
Aabenbarelsen af sand Majestcrt, der for sikrer Dem
et Aongedømme i Folkenes Hjerter. Mcm vi derfor i
alle Avinders Navn herved cerbødig bevidne Deres Ma
jestcrt vor dybe Taknemmelighed.
Reiserinde af Osterrige.
(Andelig, endelig Fred det har,
dit stakkels saarede Hjerte!
Først da det gjennemboret var
endte din sjælesmerte.
Thi dit Hjerte var sønderrevet,
Tungsindet flsd i dit Vlod ;
Minder syge paa Flugt dig har drevet,
jaget din rastisse Fod.
Reiste du rundt i de stjønneste tande
fulgte din bitre Kval;
msdte dig, Dronning, ved skinnende strande
og i Fyrsternes sal.
Nu i landene Kvinderne græder,
knceler ned ved din Vaare;
til den høieste ydenyg de beder,
Gud vil tsrre din Taare.
Clisabeth,
I. N,
/-" !^^!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
