- Project Runeberg -  Urd / 2. Aarg. 1898 /
28

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenummer 1898 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

478
„saa det virkelig er et Maleri," siger
publikum. „<3r det godt eller meget godt
eller kanste.endogsaa udenærket godt?"
„Vi kan rned Tryghed sige, at det er
godt," siger Autoriteten.
„s>aa slaar vi det fast, at han maler godt," siger hørt en en»
publikum, og saa er det staaet fast.
siger publikum, som er blevet velvilligt. jeg har staaet her og malet
stelige Hjerte." men den ene blev skudt
„Hvad mener han?" siger publikum crrbødigt. „Taler Det kalder Mennestene For
han billedligt? skulde han med det Udtryk mene en uden» nsielse at sge Alageskriget,
landsk Autoritet?"
„Det er et ganske heldigt Forssg paa at gjengive Jeg har lettet til de blode klagende Coner
s>o,n,neraftcnens Ztilhed," vdbliver Autoriteten forklarende Aften efter Aften — har de styret min
til Publikum. „Vog kunde jrg nok onstet mere Rraft. som jeg vilde? Aander det ud
Og Tys.’t fra vinduet virker kanste lidt for mat. Men fra Trceerne, fra Grcesset, fra de smaa
idcihellaget er det godt seet."
Godt sect. Ja. Hvem ffulde kunne se dette som paa: 5e al skabningen er tilsammen i
jeg? Godt seet. Ja. skulde jeg ikke kjende dig, jeg, smerte.
min Verden, min Himmel? selv om jeg er langt borte. Det lille Hus træder ikke skarpt frem
scr jeg det altsammen. Naar jeg er langt borte tænker mellem alt det dunkle 3ov, som omgiver det, og det lyser
jeg: jeg ved en lund hvor jeg gjerne vilde være — der bare fra et eneste Vindu — der hvor du sov, Anine.
hvor du gik, Anine. Birkene der er saa sine, og solffin- skulde det virkelig være sandt, at det virker for mat,
net synes, at det er hjemme der, og de lyse sommerfugle lyset? Var det det eneste han saa?
bor der — der hvor du var saa glad Anine. Det skulde jo lyse stjært, som naar stjerner stinner
at jeg ikke skulde fortæres af længsel. trcet Vandrer faar se et lys, og det forekommer ham som
mere er der. Da leder solskinnet saa tyst efter dig mel« Mildt ffulde det lyse, som det vilde minde om, at det er
lem Birkene, og skyggerne falder stille over det blode sagt til Menneskene: elsker hverandre!
Grces — da er det for ode her. Har jeg ikke kunnet vise dem, hvad jeg har seet?
som et slsr over altsammen. Gg den rode Maane er til mig, at hvert Grcesstraa der har noget at fortælle,
kommet op over Aasen og skuer ned paa Jorden for at noget fra for.
se, om det er blevet Fred dernede. Men lyset fra det Vindu, som for var Anines?
— jeg ved, at der staar en liden blaa Forglemmigej der« lysskinnet omhyller min 3>jæl med Fred, og jeg kunde
n.de mellem Grcesset, men rode syreblomster rager op elske — næsten elffe — selv dig, publikum, og tilgive
over den. Jeg ser ikke dem heller tydelig, men freste- dig, at du er ligesaa dum for mit Arbeide, som jeg for
kraverne stinner det hvidt af i Maanelyset. lodne Humler dit. Ajære publikum, du har ogsaa nogen, som du hol-
har summet omkring der, men nu er det gaaet til Hvile alt der af, gaa hjem og glæd dig over det! Mas ikke saa
det som har smogei og krablet om mellem Blomsterne, med alt Vrovlet. Det er ikke noget at bryde sig om
Bare de smaa blaagraa Ratsommerfugle svcever over
Lngen, men jeg ser dem ikke.
„Har De kanske havt Veiledning af nogen Autoritet?" sang, mens
„Ja," siger jeg, „den høieste Autoritet: det menne- Det var engang to af dem.
Derfor er jeg kommet for at male dette Billede, for paa hvid sne — velsignet som naar en vildfarende døds-
Men den lyse Dag kan jeg ikke male, naar du ikke det er et Glimt fra selve den evige Barmhjertighed.
Det er bedre, naar solen er førsvundet, og der er saa se det selv, gaa did en Aften! Men det er jo bare
Blomsterne paa Engen ser jeg bare som en Anelse skulde det ikke have Magt til at mildne bindene?
Usl?
bsicde Vlomster og fra som ser M

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1898/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free