Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenummer 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508
I Hedelandet var ingen som Blanzelistor. Alle
Grces og Blomster og skogens store Trcer var blevet
opmerksom paa hende. Hun havde det ved sig, at der
blev koldt, naar hun gik, og hvor hun kom, der var det
som naar der er bommer over Tyngen. Derude paa
den store Hede voksede hun op. Gg hvor hun var,
blev lyngens Alokker større og rsdere og duftede sterkt.
Vet er fra den Tid, hun kom mellem dem, at lyngen
begyndte at’dufte siger man, og hver liden Blomst be
gyndte at kunne tale.
Men en Dag som hun gik der med sin Mor, Dron
ning Abda, og lyngen talte til hende — da var det
første Gang, hun ikke Horte den.
Dronning Abda blev forundret. „Jeg tænkte ikke
jeg skulde have mere Msje med dig," sagde hun, „nu du
stulde være voksen og førstandig. Du er som de smaa
Mennestefolk, der bor i landet bagom Heden. Jeg har
hørt fortælle, de kan ikke hore, naar lyngen dufter og
ikke se det heller; du stulde agte dig for at komme til at
ligne slige nogen!"
Men Blanzelistor Horte ikke engang sin Mor. Hun
var kommet til at se hen mod den dybe Vesterstog. Hun
lytted, —og hendes Hjerte bankede. Ikke vidste hun
hvad det var, noget som en usynlig Glæde strsmmede i
luften om hende, noget mer uudsigeligt end Nattens
Drsm, noget som foldede sig blodt om hendes sind og
bar det fuldt af Blomster hun aldrig vidste om.
Gg hun kunde ikke vende sine Gjne fra den dybe
Vesterstog.
„Du kan tidsnok komme derhen, sagde hendes Mor.
Du skal giftes med den sorte Vesterstogprins, han der
aldrig ler I"
Da sank hun paa Ance og græd. „Ak, kjcrre Mo<
der Dronning, ham er det ikke!"
„Jo, det er ham!" Gg Dronning Abda gik.
Men Blanzelistor sendte sine Terner vcek; hun vilde
være alene. Hendes Tjel var blevet urolig. Var der
nogen som vilde hende noget? Nogen langt borte
fra skogen, som raabte efter hende?
Hun hviskede og spurgte Vinden. Men den vilde
ikke sige det.
Men naar lyngen talte til hende, som den
plejede, da Horte hun ikke; men da den talte igjen, da
bad hun og hvisted: I smaa Roser, vær stille, I ved
det jo ikke, aa vær ikke saa rode, stoj ikke saa, livet er
tungt, og I ved det ikke!"
Gg hun blev gaaende og se mod den dybe Vester«
skog alle de Dage, som kom. Men ved Nat, naar der
var stille, kunde hun ikke sove.
3>aa stod hun op og gik til sin Gudenor, den mægtige
Alalith.
„Hvad vil du Barn, nu det er Nat?"
„Moder Alalith, Natten er lys, jeg kan ikke sove!
sig mig hvad det er, det som gjor mig saa glad og saa
sorrigfuld?"
„Du længesl"
„Hvad er det. Moder Alalith?"
„Der er kommet Bud, nogen har hvistet dig i Gret:
Er den hvide lillies Vinger foldet ud? Gg du har sagt
ja mit Barn!"
Da saa hun angst paa hende med sit store, dunkle
Blik. „Har jeg sagt ja. Moder Alalith?"
„Dine Gjne siger det, mit Barn! Du har fslt at
du kan styve, og du har faat vide der er et land af
lys, et land under Himmerig, hvor der ringes med
Alokker af Guld, et land af Ild, hvor Vingen brcrndes
og ingen vil dog fare derfra . . . ."
„Moder Alalith, Moder Alalith, jeg længesl"
URD
„For det er der Raad og Hjelp. Din Fader har
givet dig bort til den sorte Arms. Naar dommeren har
gjort det sint og blankt, kommer han og forer dig til
Fest."
„Moder Alalith, Natten er mork, jeg vil gaa og sove!
Men da dommeren var fcerdig, og alt var i Blomst,
blev der Fest og Alang i den dunkle 3kog. Aong Ra«
mundur gav sin Datter til den sorte Vesterskogprins.
Bare et sted i det store land var der stille. Det
var over den blaa sti; den havde ingen anden kunnet
sinde end Blanzelistor og Ridder Eppelin, den berom
melige Gjest, der havde det ved sig, at han var den første,
hvor han for og altid bar sejer hjem.
Gg Festen klang gjennem skog. Arcegtig i sin dunkle
Oragt red den unge Arins, men Blanzelistor var for»
svundet fra hans side og ingen i det store Tog kunde
sinde Ridder Eppelin, den bersmmelige Gjest med den
gyldne Hjelm.
Heller ikke kunde nogen finde den blaa sti. For
den store, hvide lillie var kommet og havde stillet sig paa
Vagt, mens alle lyse Bogeblad lukkede til foroven, og
lyngen letted sig paa Taa og stcengte over alle Veje med de
rosenrode Alokker tause.
For derinde gik prinsesse Blanzelistor med Ridder
Lppelin.
Hun saa op paa ham.
„Jeg har faat dit Bud! Tilsidst saa fik jeg det!"
Han tog hendes Haand. „Jeg stikked dig saa
mange. Du Horte dem ikke!"
„Nei, for solen stsjed og lyngen . . . men nu maa
jeg gaa!"
Da bojed han Ance. Aldrig maa du gaa! „Der
blir koldt, naar du gaar —og morkt ! Gaa aldrig !"
Hun hvisted nej, og de stod Haand i Haand. Der
var stille over den blaa sti.
„Blanzelistor, elster du mig?"
„Jeg ved ikke, men hvis du vil det, vil jeg
gjerne do!"
„Doden er bedst siden jeg dig saa — og livet lyst I
Hvis du vil det, da rider vi mod syd, til mit land, til
mit 5lot!"
Der kom nogen. Bogebladene veg tilside, lillierne
bojede sine Hoder og gav f)lads. Det var Moder Alalith;
hun magtede alle Ting.
„Blanzelistor, din Brudgom venter. Aaa hans fny
sende Hest, i hans sterke Arm stal du sidde til Airke!
Hojt blir du baaret; Dronning til de dybe Riger!
Ridder Eppelin, du er en fredlos Mand; tungt blir dig
livet, Døden bedst!"
Hvidere end nogen af 3tiens lillier blev Blanzelistor.
„Moder Alalith", hvisted hun fuld af s>kræk, „mig
lyster lidet at være Dronning over de dybe skoger . . .
der er et andet land, et land af lys!" .......
„Blanzelistor, du er syg, lad mig fore dig frem til
din Brudgom!"
Men Blanzelistor stod stille — saa kncelte hun ned.
„Det er ikke som du siger. Moder Alalith. Du siger jeg
længes, du siger jeg er syg . . . nu ved jeg selv, hvad
det er, nu ved jeg det . . . og jeg vil ikke do!"
„Jeg ved det ogsaa mit Barn, din sjel er i dine
Gjne og siger det! Men din Brudgom venter, nu forer
jeg dig til ham!"
Da vred hun sine Hænder og faldt for hendes Fod.
„Ak, men Moder Alalith, det er jo ikke haml"
« 5
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
