Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. Lørdag 25. Februar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
so
En anden Vanskelighed var den indskrænkede Plads her i
Byen. Fruen mente, det var absolut nødvendig at Byen skaffede
mange store Legepladse. Og" en tredie Vanskelighed at skaffe
skikkede Lærerkræfter. Men Vanskeligheder var jo til for at
overvindes
At Smaapiger ikke havde Lyst til at lege var ofte Hjemmenes
Skyld. Klædesdragten var nemlig ofte saa ubekvem og tung, at
de havde vanskelig for at bevæge sig Fruen beklagede de smaa
Børn, som maatte slæbe paa noget som kaldes Galogestøvler, og
mente at en Galeislave med Lænke om Benene ikke var mere
at beklage. Ikke at tale om Korset, som Børnene ofte fik paa
sig i 12-Aars Alderen. Ikke noget Under at de da bliver ødelagte.
Fruen var fristet til at ønske, at vi her i Norge kunde faa en
lignende Ukas som den den russiske Undervisningsminister havde
sendt om til de russiske Pigeskoler, hvori Eleverne blev forbudt
at bruge Korset.
Smaapigerne burde klædes fornuftig, saa de kunde bevæge
sig med Lethed: mørke Benklæder, helst ikke Skjørt, kort Kjole
med rummelige Ærmehul. Kort Jakke.
Børnenes Ernæring var ogsaa overmaade vigtig. Fruen var
forbauset og forfærdet over at Mødrene lod sine Børn gaa fastende
paa Skolen. Et Maaltid med Melk eller Chokolade var ogsaa
meget nødvendig i Skoletiden.
Den mere og mere om sig gribende Selskabelighed blandt
Børn var ogsaa meget at beklage. Fruen kjendte Børn som
gjennemgaaende var paa Børnebal hver Lørdag og paa Konsert og
Theater flere Gange ellers i Ugen. Og hvorledes Børn kunde greie
at være oppe saadan Nat efter Nat var vanskelig at forstaa. For
Gutter var især Tobaksrøgning farlig, den virkede sløvende og
gjorde dem træge og udj’gtige til Arbeide.
I det Hele mente Fruen, at Nydelsessygen vokste i en
betænkelig Grad blandt de Unge. Nydelsen blev Livsindholdet og
ikke Arbeidet. Hvis ikke denne Nydelsessyge blev stanset, vilde
vi faa en Bohemeslægt, som blot duede til at hænge paa Kaféerne.
Fruens Forslag om at indsende et Andragende til
Kommunestyret om itide at sørge for Legepladser blev enstemmig
vedtaget. Ligesom det blev besluttet at æske „Det medicinske
Sel-skab"s Mening om Indførelse af en Times obligatorisk Leg i fri
Luft ved Skolerne. —
Under den Diskussion som derpaa fulgte, sluttede man sig
i det Væsentligste til Fru Nielsens Udtalelser.
Literatur.
Norske Digte
for Skole og Hjem. Udvalg ved B. Gundersen. Pris Kr. 150.
Dyr og Vildmænd.
Reiser i Sydafrika og Nord-Vest-Australien.- Af Knut Dahl. Med
Illustrationer efter Fotografier taget af Forfatteren 7de Hefte,
Pris (50 Øre. Alb. Cammermeyer.
Spørsmaal
Er nogen af „Urds" Læsekreds i Besiddelse af Morgenbladets
Extranumer No. 9. af Aargangen 1896 og villig til enten at
sælge samme Numer eller laane det bort for et Par Dage, saa snart
som muligt.
Skal redeligt blive tilbagesendt. Adresse bedes opgivet, hvor
man kan henvende sig des angaaende. Fru K.
1) „Jeg har for flere Uger siden spurgt om, hvad jeg skal
gjøre med min Næse, der altid bliver rød, bare jeg er lidt varm,
kommer ud osv. Jeg liker ikke at bruge Pudder. Kjære, svar
mig. —
2) Vil en 20-Aaring, som har mistet meget Haar, gjøre
fornuftig i at snauklippe sig? Hvilket Middel er det aller bedste
til at faa Haaret til at vokse. Hvilken Læge bør man henvende
sig til?
3) Er det skadeligt for Huden at tjerne Haar ved
Elektrisitet? Hvor skal man henvende sig for at faa gjort det? Tager
det lang Tid? Gives der intet andet sikkert Middel, som ikke
skader Huden? En Abonnent.
Kan nogen af Urds Læsere sige mig, om der er trukket paa
Fru Louise Villmans Møblement, og hvilket No. udkom med
Gevinst? En Numertager.
En Abonnent vilde være meget taknemmelig for et godt Raad
til Renselse af en hvid Skindhue; den er dygtig smudsig.
Suar.
En Abonnent:
1. Paategning paa mørkt Klæde eller Filt.
Med en Stoppenaal prikker man tætte Huller i
Papirmønsteret. Dette lægges saa med Vrangen op paa Tøiet, hvorpaa
man med Fingrene gnir Potetesmel udover Hullerne. Saa løftes
Mønsteret forsigtigt op, og Melet viser da Konturerne. Man
kjø-ber lidt knust Kridt og blander dette til en Velling med flydende
Gummi, og heri dyppes en t^nd Pensel, hvormed man tegner
over Melet paa Tøiet.
— ss.
2, Overføring af Mønstre paa kulørt Stof.
Alle Mønstrets Konturer udprikkes med en fin Synaal
fastgjort i et Hekleskaft. Det udprikkede Mønster lægges med den
rette Side op og gnides let med fint Sandpapir, indtil ingen
Ujevnhed er at mærke, naar man med Haanden stryger henover
det. Det lægges paa Stoffet, og medens det holdes støt og fast,
stryger man med en Punsekvast, — eller en Bomuldsdot, —
dyppet i Punse, hurtig henover Mønstret, idet man omhyggelig
sørger for at faa alle Linier med. Punsen drysser herunder
gjennem Hullerne og afsættes paa Stoffet. For at forhindre, at
den atter drysser af, maa man stryge det paategnede Arbeide,
med et meget varmt Jern; Harpixen, der findes i Punsen
smeltes, og idet den atter størkner, fæster den Farven til Stoffet.
Arbeidet maa ikke stryges paa Retten; er det spændt i Ramme,
løftes denne, medens man med Sti-ygejernet vendt op og ned
lader det hurtig glide henover Vrangen. Er Stoffet derimod løst,
lægger man et Silkepapir over Paategningen og stryger derpaa. —
Vil man have hvid Tegning, tilberedes Punsen af Harpix og
Zinkhvidt; til rød bruges Harpix og Zinober, til blaa
Harpix og Berlinerblaat og til sort Gra ff i t.
Saavel Harpixen som Farvestoffet pulveriseres og
sammenblandes, — lige Dele af hver Sort. Den sorte Farve kan ikke
fæstes ved Hjælp af Harpix, hvorfor man efterat have Punset
paa maa trække alle Linier op med Tusch og Tegnepen.
Staar Mønstret efter Strygningen utydeligt paa Stoffet, maa
der blandes mere Farvestof i Punsen. H. D.
Urds Kogebog
vil udkomme i 4 Hefter, 1 Hefte i Kvartalet, og
hvert Hefte indeholder 3 16-sidige Ark.
Iste Hefte
vil foreligge færdig i Marts og blive sendt alle dem
af vore Abonnenter der har indsendt Kontingent for
Iste Kvartal 1899.
Breukasse.
Kan nogen sige mig hvordan man lettest kan bevare
„Krus-Persille frisk og grøn. Hus Maggi.
Indhold: Det skal tidlig krøges, som Krog skal blive. Af
Benedicte Brynildsen. — Brødrene. Oversat fra Tysk Urd.
— Min Brud. (Digt) Af M K. — Kvindekamp (med
Titelvignet). Af Kristine Karseth. — Kunsten at omgaaes hverandre.
Af Claudine. — Børnenes legemlige Opdragelse. Foredrag af
Fru Ragna Nielsen. — Literatur. — Spørsmaal. — Svar. — Urds
Kogebog. — Brevkasse.
Det norske Forlagstrykkcri, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
