Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. Lørdag 26. August 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
URD
friseres roligere end lyst; med „roligt" menes, at det maa ordnes
i store Bølger og være glat og skinnende, medens Blondinens
Haar skal ligge let og luftigt som en Sky om Ansigtet. For
ungdommelige Ansigter er det klædeligst at have Panden fri,
medens Øret kan være halvt dækket af Haaret. Frisuren retter
sig efter Ansigtets og Hovedets Form. Er Ansigtet kort, maa
Haaret sættes saa høit op som muligt, er det langt bør Haaret
falde brusende ud til Siderne. Se, dette var nu en liden
Afstikker, som kanske ikke hører fuldt hjemme i en Modekronik,
— vi var jo ved Hattene, og jeg maa derfor nævne noget nyt,
nemlig Hatte af Barkestraa. Bark af Birk, Poppel eller Eg skjæres
i smale Længder, der flettes uregelmæssigt sammen og dreies om
en Staaltraad. Heraf formes saa Hatten. En slig Hat af
Birkebark, pyntet med Kirsebær og sort Fløil, var yderst original,
man blev fristet til at tænke paa en væltet Kurv med Kirsebær.
Lad mig nu vise Dem et Par Dragter, som jeg haaber vil
falde i Smagen. Den første er meget net, med et lidet, afrundet
Skjød, som er aabent foran og kantet med Baand. Livet er lagt
i fine Læg overalt, hvor det ikke dækkes af et smukt
Snorebroderi. Paa Byggen blir Læggene blot synlige som et firkantet
Stykke øverst. Kjolen er graa og holdes sammen om Livet af
et smalt Sølvlæderbælte med en lidén Spænde paa Siden. Den
anden er en smuk, sort Silkedragt med en elegant sid Kaabe i
Hvidt. Høstkaaberne vil blive i Slyngefacon med og uden Ærmer.
Yderst moderne er en hvid fodsid Kape, hvis høire Forstykke er
klippet saaledes at det danner en Spids, der med en i*ask
Bevægelse kan slynges op over den venstre Skulder. Er det den
romerske Toga, som gaar igjen?
Tilsidst vil jeg endnu nævne, at Damernes mest yndede
Smykker for Tiden er Binge, Ringe i Massevis. Fingrene er saa
prydede dermed, at det blir meget vanskelig at forene dem med
Hanskerne, hvorfor man ogsaa i Aftenselskaber er begyndt med
at holde dem, vel at forstaa Hanskerne, i Haanden istedetfor at
have dem paa. De eleganteste Ringe er de indiske, indført
direkte fra Indien. De er besynderlige at se til, saa store at de
dækker Fingeren langt opover, fremstiller allegoriske Figurer og
cr ofte overlæssede med kostbare Stene. Enkelte er kantede med
Fryndser af ægte Perler. Man kan da godt forstaa, at Hansker
blir en Umulighed. Martha.
Literatur.
Paris’ Mysterier. Roman af Eugene Süe. Med 200
Illustrationer. 37 - 40 Hefte. Pris pr. Hefte 30 Øre.
Dyr og Vildmænd. Reiser i Sydafrika og Nord Vest-Australien.
Af Knut Dahl. Med Illustrationer efter Fotografier taget af
Forfatteren. 13de Hefte å 60 Øre.
Alb. Cammermeyers Forlag.
Huslægen.
Alvise ,,Urd", vær saa sød og snil at sige mig et Middel
mod kolde, klamme Hænder; det er saa ubehageligt.
Elisabeth.
Vask Hænderne flittig og grundig med lunkent Vand og en
mild Sæbe. En Gang om Dagen kan De efter en saadan Vask,
mens Hænderne endnu er vaade, børste dem med Spiritus —
brug en blød, jevn Børste. Om Natten kan De ligge med store
Vaskeskindshansker, hvori De har strøet rigelig med
Salicylpudder (faaes paa Apotheket). Brug om Dagen, naar De er’ude,
rummelige Vaskeskindshansker. * B. S.
Praktisk Raadgiuer.
Søvnløshed. Alle
som har lidt af denne
frygtelige Plage, ved,
hvad det vil sige, at
Nætterne hengaar med
at gjøre mer eller
mindre fortvilede
Anstrengelser for at faa
sove. Man faar ikke
Ro, det bankee og
suser og værker tilslut
i alle Lemmer men
mest i Hovedet. Saa
griber man til det
dummeste, man kan gjøre — nemlig til Sovemidler. Henrykt
over en Nats Ro forsøger man næste Nat osv., til Portionen maa
fordobles, og tilslut intet hjælper. — Her et Raad som jeg vil
anbefale: Drik et Par Glas sød Tyttebærsaft og Vand om Aftenen
fra 9 — 10, og De vil finde, at det virker vidunderlig beroligende.
Det er ialfald et uskyldigt Middel, og Tyttebæren er vor sundeste
og mest blodrensende Bær.
Naturligvis maa man ikke være formeget ude. — Spadser
aldrig efter Aftens, da vil bare Blodet komme i slig Bevægelse,
at Søvnen ikke af den Grund vil indfinde sig. — Og saa gjælder
det at overholde strengt denARegel at gaa til Ro Kl. 10. Husk
at Søvnen før Kl. 12 er den mest styrkende Englænderne kalder
den ikke for ingenting vor ,’,beauty sleep".
n.
Vore Øine. Folk er merkelig skjødesløse med sine Øine,
som dog er det bedste et Menneske har. Læs aldrig ude i sterkt
Solskin eller i Vind I Sy heller aldrig paa noget Hvidt eller Lyst
da. Selv om man sidder i Skyggen, virker det sterke Sollys
skadeligt. — Det er naturligvis ogsaa rent galt at læse ved det
flammende, urolige Skin fra Kakkelovnen eller Peisen. Det blir
da bare paa Landsbygden, at man kan gjøre sig skyldig i det;
men der er det meget almindeligt. — For sterkt Lampelys er
ogsaa skadeligt for Øinene. Brug heller en almindelig
Rundbrænder end alle disse moderne, sterkt lysende Brændere. De
fordærver Øinene aldeles. Ligeledes maa man aldrig bruge
finstilede Bøger. Det er meget skadeligt.
Frisk Luft. Man fortæller om Dr. Zaccharin, Moskau, som
behandlede den afdøde Zar Alexander III under hans sidste
Sygdom, at han lagde overordentlig stor Vægt paa frisk Luft. Han
har naturligvis af og til maattet skaffe den baade mod
Patienternes egen og deres Paarørendefs Vilje; thi i Busland som paa
andre Steder har man ikke lært at sætte Pris paa denne
Himlens bedste Gave. Men Zaccharin var paa dette Punkt
ubøjelig. Han fordrede altid, at Døre og Vinduer skulde staa aabne
Selv da han besøgte den døende Zar og fandt ham omgiven af
Keiserinden og andre Medlemmer af Familien, forlangte han
høit og tydeligt, da han traadte ind i Sygeværelset, at der maatte
frisk Luft til, og det gjorde han tiltrods for de høie fyrstelige
Personers Nærværelse. „Hvilken Atmosfære! Den kan ikke
andet end avle Sygdom ; og De tillader, at Ruslands Zar skal
ligge døende i en saadan Luft!" Og med disse Ord gik han
hen, rev Gardinerne tilside og lukkede Vinduet op.
„Sundheds-bladet", som meddeler ovenstaaende, tillægger det Ønske, at
alle Læger vilde gaa hen og gjøre ligesaa.
Indhold: Dronningen af Rumænien (med Billeder). —
Barnets Forhold til Dyrene. Af Letta. — I Sofahjørnet (med
Vignet). — Et Ægteskab. Af Ethel Turner. Autoriseret
Oversættelse fra Engelsk (Forts.) — Modekronik (med Billeder). Af
Martha. — Literatur. — Huslægen. — Praktisk Raadgiver.
Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
