Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 49. Lørdag 9. December 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490
urd
Kaal og fødder.
(Slutn.)
Stuvede Rodbeder.
Koges, renses og skives; Smør rullet i Mel lægges i en Kasserolle
tilligemed finhakket Løg, Persille, Salt, Peber og i Spiseske Eddike.
Koges over en svag Ild 15 Min.
Sode Rodbeder.
Eddike koges med Sukker og hel Kanel. Hældes over de kogte
og pillede Rødbeder, mens disse er varme. Serveres kolde.
Pastinak Rødder.
Vaskes, skrælles og lægges i en Kjedel med kogende Vand, til"
sættes lidt Salt og koges til de er møre. Tørres i et Klæde, lægges
i et varmt dybt Fad og paahældes smeltet Smør eller Sauc-\ Bruges
til kogt Kjød og salt Fisk.
Stegte Pastinak.
Koges møre i lidt saltet Vand, skrabes og skrælles i lange Skiver. Steges
lysebrune halvt i Smør og halvt i Smult. Fedtet hældes af, Serveres torre.
Stuved Pastinik.
Rødderne vaskes, skrabes og skives i en halv Tomme tykke Skiver.
Lægges i en Kasserolle med kogende Vand, kun saa meget Vand at
de saavidt kan blive kogt, tilsættes en Spiseske Smør og lidt Salt og
Peber. Læg et tætsluttende Laag over. Koges sagte indtil Vandet er
kogt ind. Man maa se vel efter at de ikke brændes, ryst Kjedlen
ofte. Nhar de er møre, er de færdige. De er meget delikate, og
taber ved denne Fremgangsmaade, intet af sin Næring.
Stuved Pastinak paa en anden Maade.
Rødderne koges til de er møre, skrælles og skives langs efter.
En Kasserolle sættes over Ilden med 2 Skeer Smør, Peber, Salt og
lidt Persille. Omrøres til det koger. De kogte Rødder iægges i et
varmt dybt Fad, og Saucen tilsættes 3 Spiseskeer Fløde eller god
Melk og 1 Spiseske Mel. Røres fra Begyndelsen af, koger 2 Min.
hældes saa over Rødderne.
Pastinak Fritters.
4—15 Pastinakrødder koges. Naar de er møre, skrælles og skrabes de
til en fin Deig og tilsætte en Theske Hvedemel og et pisket Eg. En
Stegepande sættes over Ilden med Smør og Smult, en Smule Salt
blandes i. Naar det koger, danner man med en Ske smaa Kager af
Massen, lægger dem 1 Panden og stegej dem lysebrune paa begge
Sider. Lægges saa i et dybt, varmt Faa, overhældes Fedtet og serveres
varme.
Renvaskede Pastinakrødder lægges i Stegeovnen og steges.
Spørsmaal.
Kan nogen af «Urd»’ Læsere sige mig, hvordan jeg skal fjerne
Fedt-flekker paa et Skindalbum ? Mally.
Kan nogen af «Urd»s Læsere opgive mig nogen, som reparerer
Albumer. * Mally.
Findes der en «Kristelig Kvinders Afholdsforening» i Kristiania,
hvori udenbys Medlemmer optages? For længe siden læste jeg om en,
hvoraf F"rk. Grevinde Wedel var F’ormand, er det saa? Anna.
Kan nogen af «Urd»s flinke Husmødre levere nogle Tegninger af
og Opskrifter paa hvordan man skal brette Servietter til Selskaber, naar
ftian gjerne vil have det udført lidt pent, samt nogle Raad angaaende
Pynt at Fadene paa Spisebordet.
Kjære svar snart, er De snil. Mabell.
Den unge, ubemidlede Dame spørger igjen, om ikke en af de mange
«Urd»s Læsere ved eller kjender til et Sted, i eller udenfor Kristiania,
hvor hun kan faa lære Husholdning frit ca. 3 å 4 Maaneder. Enten i
en hyggelig Familie, et Hotel, Pensionat eller lign. Er villig til at
deltage i- hvad der forefalder. Billet mr.k. «Huslig og beskeden» i «Urd»s
Expedition.
Undskyld, at jeg kommer igjen; men
da jeg intet Raad vidste
til «Urd» stod mit Haab, det sidste. B.
Kan nogen af «Urd»s Læsere sige mig, hvorledes jeg bedst kan
fjerne Flekker af «Boston» (Skosværte) paa hvidt Tøi? Aslaug.
Kan nogen af «Urd s Læsere give mig et probat Middel mod
Vorter? Har forsøgt meget, men uden Nytte. M—i.
Er der blandt «Urd»s Læserinder nogen, der interesserer sig forat
lære Boston? Jeg er villig til mod Godtgjørelse at undervise enten i
mit eget eller i Vedkommendes Hjem. Til et Parti hører der fire, kan
ogsaa dannes af tre. Hvis der er nogen, som har Lyst, saa er nok
«Urd» saa snil at modtage Anmeldelse under Merket «Mathilde».
Svar.
En ung, uerfaren Husmor.
Gardinvask. Naar Gardinerne er taget ned, lægges de dobbelt
efter Længden og lægges sammen som et rent Lagen: lægges i en Balje
eller Afskjæring med et Hul ved Bunden, hvori der sidder en Prop, som kan
tages ud. Visp saa ud Sæbe i lidt kogende og tilsæt koldt Vand, hæld det
over Gardinerne, saa det staar godt over. Staar saaledes et halvt Døgn.
Tag saa Proppen ud og lad Vandet rinde vel af, hæld saa nyt kuldslaaet
Sæbevand over, tryk lidt paa Gardinerne uden at tage dem op eller ryste
dem fra hinanden; efter nogle Timers Forløb tappes Vandet atter af, og
kogende Sæbevand hældes over. Staar til det er afkjøiet; paa denne
Maade vedbliver man, indtil Gardinerne er rene, og paa samme Maade
skylles de derpaa med rent, koldt Vand. Har man Tid, har Gardiner
som alt andet Tøi godt af at ligge i Vand i nogle Dage; man bytter
da Vand en Gang i Døgnet. Sidste Skyllevand tilsættes lidt Ultra
Marineblaapulver, som maa siles gjennem en tynd Linklud, men ikke
for meget; Vandet maa være passe opblandet inden det hældes over, og
Gardinerne tages op med en Gang. Hvis man har Vridemaskine, kan de
gaa gjennem den, hvis ikke lægges de op, saa Vandet rinder af, og stives
med det samme i Hvedemelsvelling, tillavet paa følgende Maade: 1/* Kg.
Hvedemel udrøres i 2 L. koldt Vand, 2 L. Vand sættes i en Gryde
over Ilden, naar det koger, haves den fint hvispede Jevning i under stadig
Omrøren, indtil det hele koger, tages da af Ilden og tilsættes yderligere
3 L. koldt Vand, siles gjennem et tyndt Klæde. Man tager heraf lidt
ad Gangen, og Gardinerne dyppes i et for et og krystes forsigtig af.
Hænges over to Snore til Tørring. Hæng dem saa glat som muligt og
efter Længden. Naar de er tørre, dynkes de, trækkes og rulles.
Gardinerne maa fremdeles ligge dobbelt efter Længden. Glattes tilsidst med
et varmt Strygejern, og Gardinerne ser ud som nye. D. S.
E. E. Der gives her 1 Landet endnu kun «offentlige Kurser til
Uddannelse af Skolekjøkkenlærerinder». Undervisningen er fri og Konkurancen
om at komme med er derfor stor. Det 5te Kursus afholdes i
’Trondhjem Januar—April 1900. Ansøgningstidens Udløb 15de Nobr., men
antagelig vil Ansøgning endnu kunne indsendes. — Paa Berger i Asker
afholder «Selskabet for Norges Vel» Kurser til Uddannelse af Lærerinder
ved Husholdningsskoler og Skolekjøkkener paa Landet. H. H.
En Abonnent. Ja, Kogeskolen ved Frk. Rolls Pigeinstitut, Løven
skjoldsgd. 1. Kursus fra September til Jul og fra Januar til St. Hans.
Skoletid 3 Gange i Ugen. Pris Kr. 15 pr. Md. X.
E. W. Høkogning foregaar paa følgende Maade: Gryden eller
Kasserollen, hvad man har, sættes ned i en almindelig Kasse fyldt med
et ca. 10 Cm. tykt Lag Hø. Gryden maa være forsynet med et
tætsluttende Laag; ovenpaa dette lægges en Pude elleret stort Uldtæppe,
Kassens Laag tillukkes, og saa besørger Kogningen sig selv. Gryden
tages op 10 Min. før man skal spise ; i denne Tid bliver Laaget staaende
over Gryden. Risengrynsgrød, Kjødmad og forøvrigt al Slags Mad der
fordrer lang Kogning, kan tilberedes paa denne Maade. H. S.
Til en ung, uerfaren Husmor. Gardinerne lægges sammen 4—6 Gajige
(traakles sammen, dersom de er svage) og skylles i koldt Vand, saa lægges de
i varmt Sæbevand en Stund, hvori de krystes og arbeides forsigtig.
Derpaa i varmt Sæbevand, hvor de staar en Tid, saa krystes og
arbeides de — og saaledes fortsætter man med dem til de er rene.
(Bøg-ning eller Kogning er ikke bra). De tørres og stives — enten med
Stivelse eller med Potetesmel — og rulles, hvorpaa de kan glattes lidt
med et Jern, om en saa synes. I.
Huslægen*
Kan De sige mig et godt Raad mod røde Hænder? De har altid
været røde, skjønt Huden er fin og blød og de aldrig har været sprukne.
Kommer heller ikke saa svært meget i Vand. Britz.
Tør Hænderne godt, efterat de har været i Vand, undgaa at fryse
paa dem, brug altid Handsker, naar De er ude, brug ikke trange
Kjoleærmer. Ved Forsigtighed i saa Henseende kan De muligens faa mindre
røde Hænder; men rigtig fine og hvide, tror jeg neppe, de ’vil bli, med
mindre De for Resten af Deres Dage vil sidde med Hænderne i Skjødet
— hvad jeg haaber, De ikke vil. R. S.
Indhold: Kvindehjemmet i Bærum (med Billede). Af Elisa
Kjelland. — En uafgjort Regning. Af Sune Folkeson. —. Til vore
Abonnenter. — Om Kvinders Opgave 1 Kampen mod Tuberkulose.
— Borgny Linn. Af T. C. — Literatur. — Toiletbord (medBilleder).
Billige Julegaver (med Billede). — Marvpudding. Kaal og Rødder.
Spørsmaal. — Svar. — Huslægen.
Aktieselskabet ^Kristiania Bogtrykkeri.
%
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
