Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 Om Norges Fiskerier
kogt Tranaf dens Spæk, troer jeg neppe, ihvorvel det er høist sandsynligt, at
man forstod at benytte Hvalfiskens Spæk, der saa godt som af sig selv opløser
sig, og bliver Olie eller Tran, til thning, til at berede Dyreiies Hnder, til at
smøre Skindkloeder so. s. v. Men Handelsvare har Tranen i hine Tider neppe
været,’ og jeg formoder at man især bemægtigede sig Hvalen for Fiskebeiiets Skyld,
og at desuden Kjødet,- ligesom Grønlænderne endnu spise det med Begjærlighed,
blev benyttet af den simple Almuesmand,· Trælle og Huuskarle til Føde.
·" Hvalrossen findes nu ikke paa den norske Kyst, uden at enEnkselt yderst
sjeldeii kan forvilde sig dertil fra Spitsbergen.· ’—’Fra Hammerfest udrustes Fiskere
paa Hvalrosfangst til Spitsbergeti og Bæreneiland, og denne Speculation med-
fører ofte god Fordeel", siger Blom i- sine høist interessante og lærerige Reise-
bemærkninger. At Hvalrossen i det 9de Seculnm endnu har været i Mængde
i Øst-Finmarken—s Hav, dette lære vi ogsaa af Ottars Beretniiig. Han foretog
selv engangen Reise derhen for at fange Hvalrosser, paa hvis Tænder man den-
gang satte sstor Priis, og hvoraf Ottar forærede nogle til Kong Alfred. Paa
den omtalte Tonr fandt Ottar, at Landet nordenfor hans Hjeiisi var øde, undta-
gen at Lapper opholdt sig paa enkelte Sted-er for Iagtens Skyld om Vinteren,
og om Sommeren ved Søen for at fifke. Kicm Finlapper, levende af Fugle-
sangst, Jagt og Fiskerlie, opholdt sig paa hele Kysten lige indtil Gandvigen eller
det hvide Hav. Torfæ·us og Schoning have viist, at alle Lapper, lige indtil
det hvide Havs vestlige Bredder, maatte anerkjende Normoendenes Overherre-
dømme og betale dem Skat. De Rigeste gave efter Ottars Beretning foruden
Rensdyrhnder, Peltsværk, Fuglefsjær og Fiskebeen, tvende Skibss-toiige, hvert paa
60 Alen, det ene af Kobbefkiiid, det andet af Hvalfiskehudy Saaledes staaer
rigtignok i Ottarss Beretning; men jeg formodet, at det skal være Hvalroshii"d,
da han paa et andet Sted kalder Hvalrosfeii Hval, og udtrykkeligen siger, at
Hvalrossernes Hiid er meget god til Skibs—toug. Kongefpeilet nævner blandt de
Varer, som udførtes fra Grønland, Reeb,, som man udskjærer af de Fiske, som
kaldes Hvalrosser (Ro—smer), samt disse Fiskes Tænder. Desuden har jeg etsieds
læst, jeg- erindrer mi ikke hvor, at man endnu si Nordamerikii pleier at forfærdige
Seletoi og Tøiler af Hvalroshud. Den Sælhund, af hvis Skind Finlapperne
forfærdigede Taage, har sandsynligviis været— den store Art, som i Systeiiiet har
Ravtt af Phoca bakbata, og som kaldes paa Tydsk Riemenrobbe, fordi Grønlæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
