Urmakeren ved verkstedbordet / 379 (1916) Author: Wilhelm Schultz Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spiralfjæren og reguleringen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indøvet i at avtælle urosvingene, saaledes som det blev skildret
i avsnittene 837 til 848; ti kun derved vil han straks være
i stand til at utfinde det rigtige sted, hvor knæet skal
bøies. Opbøiningen av den ytterste omgang maa dækkes av
urokloben, naar spiralen sitter i uret. Alt eftersom nu
rokkerstiftene staar to, tre eller flere spiralomgange fra den
ytterste omgang, utmaaler man det stykke, der regnes fra
spiralpløkkens befæstigelsespunkt (som man jo har fundet
paa den i avsnittet 848 beskrevne maate) og til det sted,
hvor opbøiningen begynder. Denne ende vil altid utgjøre
lidt mere end en halv omgang og litt mindre end ³/₄
omgang.

Tang til fremstilling av opbøiningen

860. I fig. 275 er anskueliggjort to opbøide
spiralfjære, hvorav den ene (A) med jevn bløt, den anden (B)
med mere skarp bøining. Til fremstilling av denne

Fig. 274. Breguet-spiralfjære.

opbøining har hr. Ferd. Haschka i
i New York forfærdiget to fortrinlige
hjælpemidler. Det ene bestaar av en
tang, hvis hoveddel, nemlig den
indvendige side av den ene bakke, er
fremstillet i fig. 275 i tre gange
forstørrelse. Som det fremgaar av denne
tegning, sitter der i enden av tangen
to tykke stifter a og b saa tæt ved hinanden, at klingen av
en usædvanlig bred spiralfjær akkurat kan faa plads
derimellem. Den anden bakke paa tangen er flat indvendig
og forsynt med to huller, i hvilke de to stifter a og b
passer nøiagtig, saa at spiralklingen blir holdt godt fast
mellem begge bakkerne. Paa hvilken maate bøiningen blir
fremstillet, fremgaar klart av tegningen fig. 275: den rette
klinge blir ved hjælp av en anden almindelig spiraltang
langsomt ført over i den punkterte form. Knæet, som
fremkommer hved hjælp av dette instrument, er jevnt og blødt og
vil heller ikke ødelægge elasticiteten paa det betræffende sted.

861. Naturligvis kræver det en del øvelse, inden man
kan arbeide tilfredsstillende med denne tang. Men uten
tangen kræver fremstillingen av de to bøininger endnu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>