- Project Runeberg -  Christofer Columbus og Amerikas Opdagelse /
24

(1893) Author: Gustav Storm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

men denne nyeste Theori. blev strax slaaet ihjel og reiser sig vel
neppe mere. I vor Tid har flere Historikere, især Habrisse,
fundet saa mange paalidelige Vidnesbyrd om Columbus’s virkelige
Familieforhold, at ialfald hans Herkomst kan betragtes som sikker.
Hans Familie var ikke adelig, men Haandværkere i Genua. Hans
Farfader, Giovanni Colombo, var Væver i Genua, indvandret fra
den nærliggende Landsby Terrarossa, hvorfor ogsaa
Efterkommerne (f. ex. Christofer selv og hans Broder Bartolomeo)
stundom kaldte sig Colombo de Terrarossa (eller paa Latin de
Terra rubra). Giovannis’s Søn Dominico var ligeledes Væver
og forekommer i Notarialakter i Genua og Nabobyerne mellem
1439 J494; at han var Opdagerens Fader, kan bevises af et

Thingsvidne efter hans Død, hvor hans Sønner ChristofOro,
Bartolomeo og Diego siges at være i Spanien (in partibus
Hispaniæ commorantes). Dominico eiede Hus i Genua, men
levede delvis i Quinto (ved Aar 1445) °£ i Savona (ved Aar 1470);
han var i nogen Tid velstaaende og i forskjelligartet Virksomhed, men
efterhaanden gik det nedad med ham, og han synes at være død
i Fattigdom, dog understøttet af Sønnerne. Med sin Hustru
Susanna Fontanarossa, der stammede fra en Væverfamilie i
Distriktet Bisagno nær Genua, havde han 4 Sønner og 1 Datter.
Den ældste af Sønnerne var den senere Admiral og Opdager, de
yngre .hed Giovanni Pellegrino (død tidligt), Bartolomeo og
Jacobo eller Diego; den yngste var født omtrent 1466, men om
de ældre Brødres Fødselstid kan man kun gjøre usikre Slutninger.
En samtidig spansk Historiker Bernaldez, som har kjendt
Columbus, siger rigtignok, at Columbus ved sin Død (1506) var omtrent
70 Aar gammel, altsaa var født ved 1436; men Columbus’s Søn
og Biograf citerer et Brev fra Faderen af 1501, hvori han skal
have sagt: »i tidlig Ungdom gik jeg tilsøs, og siden den Tid er
nu gaaet over 40 Aar«; han skulde altsaa være bleven Sømand
ved 1460, og da Sønnen tilføier, at han da var 14 Aar gammel,
kommer man til den Slutning, at Columbus var født 1446. Men
ogsaa denne Slutning bliver usikker derved, at Citatet vitterlig er
falsk; det citerede Brev er ogsaa bevaret andetsteds, og deraf ser man,
at Columbus i 1501 siger, at han i 40 Aar har »søgt at udgrunde
Verdens Hemmeligheder«, ikke at han har faret som Sømand i
40 Aar; han angiver altsaa Aarene om 1461 som det første
Tidspunkt, da han begyndte at tænke og forske selvstændigt. Det
eneste visse og paalidelige, vi ved om Columbus’s Ungdom, er at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:38:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/uscolumbus/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free