Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
smule interesse — jeg kjæmper som jeg vilde kjæmpe
for mit liv.»
Ingen brever fra M. Heger til Charlotte eksisterer
— saavidt jeg vet. Mrs. Gaskell opsøkte ham i an-
ledning av sit arbeide med Charlottes biografi; hun
var meget indtat i ham, og han gav hende mange
interessante oplysninger om Charlotte og Emily i
Briissel. Om Charlottes her citerte brever visste imid-
lertid Mrs. Gaskell intet. Mme Heger hatet senere
i livet Charlotte Bronté av et oprigtig hjerte, men for
Charlottes bekjendte hadde hun jo rikelig grund til
det bare for det portræts skyld som Charlotte gav av
hende i Villette. Denne bok var utkommet paa fransk,
skjønt Charlotte før sin død uttrykkelig hadde for-
* budt dette.
Under sit andet ophold i Brussel kom Charlotte
noksaa meget i flere elskværdige engelske familier —
med dr. Wheelwrights sluttet hun varig venskap. Ikke
destomindre har livet været et martyrium for den en-
somme, oprevne kvinde. Høsten 1843, under les gran-
des vacances, er hun alene i den store skolebygning.
Hegers er paa landet, eleverne borte, foruten hende
er bare en fransk lærerinde som hun avskyr tilbake i
huset, med de tomme klasseværelser, med sovesalenes
lange række tomme senger. Søvnløshet, hjertekval og
angst for dem hjemme, som hun faar uhyggelige ny-
heter fra — har drevet hende ut i en tilstand av den
yderste nervøsitet, hun orker ikke være i huset i Rue
d’Isabelle, men gaar og gaar rundt kvartalet, rundt i
byens gater de hete septemberdager. En eftermiddag
hadde hun været ute paa den protestantiske kirke-
gaard ved Marthas grav. Da hun i skumringen gik
hjemover, ringte klokkerne i S. Gudule til vesper.
Charlotte gik ind, sat i den dunkle kirke og saa de
katolske kvinder søke skriftestolene — og pludselig
fik hun «et underlig indfald». «Jeg kjender det som
jeg kunde gjøre hvadsomhelst saalænge det bare ikke
var noget absolut galt, hvis det kunde bringe litt av-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
