Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I i
for at utforme, har berøringspunkter med middelalderens
verdenssyn. Og fordi de følte trang til at uttrykke sin
nye verdensanskuelse fortere og mere slaaende end det
er mulig gjennem forklaringer og utredninger, grep de
til billeder og symboler og parabler — og opdaget, at
meget av det som rationalismen hadde haanet som
middelalderlig barnagtighet, raahet og uttryk for stupid
overtro var netop dens sindbilleder og symboler. Det
hadde bare sett meningsløst ut for oplysningstidens
mennesker paa samme maate som stenografi ser ut
som meningsløst rabbel for den som ikke kjender
noget til snarskriftssystemer.
Likevel lærte det nittende aarhundrede sig bare til
at tyde middelalderens stenogrammer noksaa ufuld-
komment. Reaktionen som satte ind efter Napoleons-
tiden, den franske revolutions idéer som dukket op
igjen i nye former, kapitalismens jernalder, den nye
art av videnskapelighet og de praktiske resultater den
førte med sig — alt dette gjorde at interessen for
middelalderen kom i bakgrunden. Historikerne blev
ved at trække frem, samle og bearbeide stadig vok-
sende masser av materiale, folkemindeforskningen ar-
beidet, arkitekterne blev ved at restaurere og imitere
middelalderens bygninger, digterne tok stoff fra middel-
alderen til historiske dramaer og uhistoriske romancer
og ballader. Men forstaaelsen svigtet paa et vitalt
punkt — overfor middelalderens religion, det vil si
selve dens verdenssyn.
Det gjælder til en viss grad ogsaa katholikerne.
I aarhundreder hadde Kirken været trængt tilbake i
defensive stillinger, ogsaa i land hvor den var den
eneste officielt anerkjendte Kirke. Overfor den frem-
voksende enevældige statsmagt hadde den ofte været
nødt til at vise undfaldenhet: Kirkens første pligt
blir altid omsorgen for de menneskers sjæler som
lever nu og her; de har ret til at kræve, den skal
meddele dem sakramenterne og lære dem veien, sand-
heten og livet. For de ufødte slegter kan den bare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
