Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7I
og Calvinismens hat til sjælelig ynde, til det billed-
dannende og poetiske element i religionen, og ikke
mindst dens forherligelse av det kapitaldannende ar- -
beide og dens tro paa at økonomisk sukces er en Guds
begunstigelse av Guds utvalgte — det resulterte alt
sammen i en foragt for specielt kvindelige intellektu-
elle egenskaper: intuition, psykologisk sans som ut-
trykker sig i takt og blid værdighet i omgangsformer,
takt og hjertelag i det kristne kjærlighetsarbeide. Det
er karakteristisk at da Florence Nightingale blev gre-
pet av ønsket om at gjenopvække sykepleien som
kjærlighetsgjerning — efterat den i aarhundreder hadde
været et levebrød for drikfældige vaakekoner, ofte av-
dankede prostituerte, den typen av sykepleiersker som
Dickens har foreviget under navn av Sarah Gamp —
saa skrev miss Nightingale til den senere kardinal
Manning og bad ham skaffe sig optagelse som elev
hos en eller anden av de irske kongregationer av barm-
hjertige søstrer.
Vel er det saan at den bevægelse vi nu engang
har lært at kalde for kvindernes emancipation, den er
først og fremst en følge av samfundets omdannelse til
et kapitalistisk og industrielt samfund, hvor hjemmet
mistet sin betydning som økonomisk og produktiv en-
het. Men den bitre tone i kvindesakskvindernes an-
klager mot mandsstyret, mistænksomheten som aldrig
har villet tro at der laa andet end undertrykkelseslyst
og mandfolktyranni til grund for en hel del lover og
samfundsskikker, som i virkeligheten like meget gik ut
paa at beskytte kvinderne og sikkre dem forsvarere
og forsørgere — kvindesakskvindernes mandvondhet
rent ut sagt — den var en likefrem reaktion mot et
slobrok- og langpipetyranni som var særeget for det
ikke-katholske Europa i begyndelsen av det nittende
aarhundrede — en opstand mot tøffelhelterne som ikke
stod under sin kones tøffel men sabbet omkring paa
tøfler og spillet helterollen for kvinderne i sit hjem.
Forleden dag kom jeg over en bok, som paa en
Fe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
