- Project Runeberg -  Etapper / Ny række /
96

(1929) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96

antireligiøst. Men det var den katholske Kirke som
hadde skapt forutsætningerne for denne respekt for en
aandelig personlighet som søkte sig uttryk og virke-
felter, enten det var mand eller kvinde. Vi vet alle
sammen at der hvor Lutherdommen eller Calvinismen
kom til at præge landenes kultur, blev kvinderne i
løpet av nogen generationer opdraget til at finde sig
i at de bare var til for mændenes skyld. Saa da
kvindeemancipationen kom der, kom den for en stor
del i følge med folkenes emancipation fra sine reli-
giøse traditioner.

Angela hadde sett den første begyndelse til opløs-
ningen av det ældgamle europæiske familiebegrep —
slegtssolidariteten som baade mænd og kvinder hadde
offret sig for og underkastet sig, motvillig eller villig.
Og hun hadde sett at klosterlivet mange steder var i
fuld opløsning — en av grundene var netop den, at
de unge piker ikke mere lot sig klostergi bare fordi
det passet for forældrene at sætte dem i kloster. Det
hadde faldt noksaa naturlig for en far i middelalderen
at bestemme, den eller den av hans døttre fik bli
nonne — fordi han ikke kunde skaffe hende et pas-
sende giftermaal, eller fordi hun var litet pen, eller
fordi hans forfædre hadde git gods til et kloster og
saa var det blit tradition at klostret til gjengjæld tok
imot og forsørget en datter av familien — ofte var
det likefrem forutsætningen, naar en mand testamen-
terte et kloster saa meget jordgods saa en nonne
kunde leve av indtægten, at hans efterkommere altid
skulde ha fortrinsretten til at bli forsørget paa denne
maate. Folk i middelalderen saa ikke noget urimelig
i det — kunde faren trolove sin ene datter allerede i
barndommen med søn til en ven, viss paa at det var
til hendes eget bedste, saa maatte han da føle sig
endda vissere paa at den datter som han trolovet med
Kristus hadde faatt den bedste brudgom av alle, hun
behøvet bare selv at lægge god vilje til — og for
familiens evige velfærd var det svært betryggende at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:39:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/usetapper/nyr/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free