Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Hjelde - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
fra fire til syv hver eneste søgnedag aaret rundt
og desuten overtidsarbeide ret som det var — ja
hun hadde fjorten dages sommerferie, som hun altid
tilbragte i „Jotunheimens forgaarder". Lønnen var
ikke videre bra efter forholdene nuomdagen, „men
dengangen jeg begyndte, syntes vi førti kroner var
svært godt, og Sørensen stakkar synes nok at
hundrede og tredve som jeg har nu, er meget for
et enslig kvindemenneske, og mot mig har han
altid været en snil chef. De vet jeg kunde altis
faa en bedre post, men jeg synes jeg skylder ham
at bli, og ikke vet jeg aassen han skulde greie det
med en ny en i min post — slike krav som de
har nuomtiden og alting —. Aanei, jeg blir nok
hos Sørensen til jeg dør jeg — eller blir for
gammel til at arbeide." Ved de sidste ordene kunde
der komme noget rart rædd i Henriette Bomanns
øine — hun hadde jo ingenting „at falde tilbake
paa" uten de tretten hundrede kroner i banken,
som hun hadde spart op.
„Men saa vet De en har jo mange fordeler saan
i en manufakturforretning", pleiet hun si straks
efter i en tone, som hun vilde opmuntre sig selv.
„Fordelene" bestod i leilighet til billige indkjøp,
baade i „forretningen" og i de andre forretningerne
hvor hendes hærskare av venner og veninder var
ansatte. Disse fordelene var hun altid susende
ivrig efter at gi Uni del i. Hun sprudlet med
oplysninger om prøvepartier og „anledninger": „Jeg
skal besørge det for Dem jeg, saa faar De mine
procenter — ja De vet De maa ikke si det, for
det er jo ikke rigtig rigtig — men De vet det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
