Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
somt op. Taug og takkel kastet skygger over det
solfyldte dæk, det pep i blokkene, forseilene slog
i vinden med skarpe smeld.
«Katherine Hook» var ikke snar i vendingen,
men i alle de aar den hadde seilet mellem
Groningen og Antwerpen hadde den ogsaa hat tiden
for sig. Blomsterne fik trives i de smaa
kahyts-vinduer og de lange sommerdage gik i ro og fred
under allehaande hjemlige sysler.
Alt hvad Jan Leefock eiet paa denne jord var
samlet her paa de solide og trygge planker.
Derborte hans kone Katherine, efter hvem
skuten hadde sit stolte navn. Bred og sikker stod
hun der med sine kraftige ben plantet fast i
dækket, blond, lys og munter.
Det var efter hende gutten hadde det lyse
strie haar. Jan Leefock selv var egte flamlænder,
benhaard, høi og mørkladen.
Langsomt og trægt gik «Katherine Hook» over
stag. Det var som om den betænkte sig baade
længe og vel paa at komme rundt og ligge videre
utover.
Men var den som sagt end sen i vendingen
saa vendte og snudde den sig allikevel slik, at den
paa sæt og vis seilte penger ind i Jan Leefocks
lomme. Den hadde sikker velstand i kjølvandet
og naar tiden kom saa skulde den bringe alt paa
det tørre.
De som den saa trofast hadde baaret paa sin
brede ryg mellem Borkum fyrskib og Vlissingen
skulde for de blanke gylden som den langsomt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
