Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142:
Og Uni stod og kjendte at hun frøs og det dirret
i hende. Saa sa han noksaa jevnt:
„Han har ikke været her paa noksaa længe
vist —"
Hun blev roligere og hun svarte litt overlegent:
„Her i huset kan man jo aldrig sitte i ro og
snakke nogen stund — barna render ut og ind —"
Kristian sa ingenting.
„Hvem har fortalt dig at jeg er sammen med
Lüders forresten —?"
„Der er ingen som har fortalt mig det."
Der blev en lang taushet. Saa sa Uni saa
skjødesløst hun kunde:
„Jeg har været oppe hos ham etpar ganger der
han bor —"
Kristian taug, og hun fortsatte mens hun saa paa
ham under de sænkede øienlaag, litt forlegen:
„Jeg har tænkt hele tiden at jeg skulde si det
til dig — men jeg kom ikke til det."
Kristian sa, og hans ansigt var ubevægelig stivt:
„Er der mere som du har tænkt at si mig, saa
la mig faa det med det samme."
„Nei." Hendes stemme skar i, og hun hadde
svart før hun selv visste av det.
Kristian hadde reist sig. Et øieblik stod de og
saa paa hinanden.
„Godt," svarte han og blev staaende. „Saa er
der altsaa ikke mere."
„Nei. Der er ikke mere," sa hun hjælpeløst. „Jeg
— jeg liker ham svært godt. Han — han er snil
mot mig. Og jeg trænger saan til — til at ha
nogen at snakke med."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
