Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
det mindste jeg kunde gjøre for hende var at
skaffe hende tak over hodet...»
Og frøken Vinter, som var ung og blomstret
og havde vaarens farver i øine og haar — ja
hendes navn sat paa hende som sneflekken paa
lien en mai-dag, og kandidaten hadde sagt det
til hende — fortalte selv hele bordet om sin
reise med kandidaten, om sit sindsvake indfald
at bli her i byen, hvor hun ikke kjendte et
liv altsaa, nogen dage — hun skulde jo nemlig
til Bergen — hun var født i Bergen, men bodde
selvfølgelig i Kristiania — ja, hun fortalte frøken
Danell og dem alle om alt sammen, og hendes blaa
øine beskinnet tandlægen og enkefruen og løit-
nanten og de hvidklædte niecerne og speilet alle
julelysene, naar hun saa over bordet paa sin
reisefælle . ...
Kandidaten spiste og lo. Og enkefruen be-
mærket, at han ikke tok fatene fra niecen Anna før
hun trykket dem mot hans arm. Skulde han være
blit en smule rusificeret under sit ferieopphold? —
Efter bordet samledes man i dagligstuen.
Nøtter, fiken, frugt og tiøres kaker stod alt der
inde og fjorten smale, høie glas bebudet cham-
pagnen. Telefondamerne vilde spille firhændig,
tandlægen vilde synge Gluntar, desværre alene,
da tenoren var paa harejagt; men straks efter
ordnet det sig med løitnanten, som hadde ba-
ryton. Og trøken Danell hadde saa godt som
lovet at deklamere Welhavens deilige digt «Re-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
