Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. 1859
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
32 NED MED VAABSENE.
Jeg tog Brevet og begyndte at læse. Jeg kan
giengive det ordret; ti senerehen laante jeg det af Lori
og skrev det ind i Dagbogen.
rLæs hojt.“ bad hun. „Jeg har ikke læst det ud.“
Jeg begyndte:
„Kjære Søster! Igaar stod et haardt Slag, An
tallet af døde er stort. For at du og vor stakkars
Moder ikke paa Listen skal faa se Karls Navn, skriver
jeg nu til dig. Ja, vor tapre Karl er død for Kejseren
og Fædrelandet. Din Maud er usaaret, jeg ogsaa. Bare
Kuglen havde rammet mig. Jeg misunder Karl hans
Heltedød; han faldt ved Slagets Begyndelse og ved ikke,
at dette ogsaa er tabt. Det er for tungt.
Jeg saa ham falde; ti vi red ved Siden af hin
anden. Jeg sprang strax af Hesten for at bjælpe ham;
men han saa bare paa mig, og saa var det forbi.
Kuglen maa ha rammet Lunge eller Hjerte; det var en
hurtig, smertefri Død.
Mange andre laa i timevis, før de døde. Det var
en rædsom Dag, mere end tusinde døde.
Jeg har set saa mange kjære, kjendte Ansigter
blandt de døde, blandt andre den stakkars (her maatte
jeg vende om Siden) — den stakkars Arno Dotzky.“
Jeg faldt besvimet paa Gulvet.
#
* *
„Alt er forbi, Marta! Solferino har gjort-Udslaget;
vi har tabt. u
Min Far fortalte mig dette ude i Haven, hvorjeg
sad med Ruru paa Fanget.
Ruru og jeg var vendt tilbage til mit Pigehjem.
Otte Dage efterat jeg havde faaet vide mit forfærdelige
Tab, rejste vi allesammen ud til Grumitz, vor Besiddelse
i Nedre Osterrige.
Nu var alle om mig som i Pigedagene: Papa,
Tante Marie, min lille Bror og de to unge Søstre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
