Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. 1864
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
132 NED MED VAABNENE
stadig over med Kammerater og det øgede naturligvis
Fornojelsen.
Papa og Tante Marie passiarede og spadserede med
mogle gamle Venner, der var paa Besøg, og Fredrik og
jeg levede temmeligt for os seiv.
Vi spiste ikke engang alle Maaltider sammen med
de andre. Det var fastslaaet, at vi havde Ret til at
betragte denne Tid som Gjentagelse af vore Hvedebrods
dage og fik uhindret Lov til at dyrke hinanden.
Gud skal vide, vi nød at være uforstyrret sammen.
Vi havde i den senere Tid gjennemgaaet saa tunge
Lidelser, at vi ikke rigtig kunde stemme med i de andres
Lystighed og de gamles Krigsanekdoter behagede os endnu
mindre. Nej, alene havde vi det bedst.
Lange Spadserture gik vi, var ofte i Luften hele
Dagen — vi læste inde i Biblioteket og om Aftnerne
passiarede vi, medens vi røgte vore Cigaretter.
Vi havde saa forrærdelig meget at snakke om.
Vi snakkede ofte om vor Sorg og vore Ængstelser i
den fæle Tid, vi havde været fra hinanden — da følte vi
Henrykkelsen ved at være sammen endnu stærkere.
Dødsanelser var altsaa bare Overtro, begge havde vi jo
følt oå visse paa, at vi skulde dø — og nu sad vi sunde
og glade ved hinandens Side.
Fredrik maatte skildre mig alle sine Parer og sine
Følelser ved Synet af de saarede — gjennem alt, hvad
han sagde, klang den inderligste Menneskekjærlighed og
Afsky for Krigen.
Otto og Papa bad ham ogsaa ofte fortælle fra Felten
— de gjorde det naturligvis af andre Grande end jeg —
og Fredriks Fortællinger var ogsaa ganske anderledes
end naar han talte med mig alene.
Han skildrede de taktiske Bevægelser, Hærenes
Opstilling, sagde, hvad den og den Hærfører havde ytret
ved denne eller hin Anledning. Tilhørerne var vel til
fredse. Otto lyttede med Beundring, Generalen med sag
kyndig Vigtighed; men jeg fandt intet Behag i denne
v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
