- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
299

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

13 DE UNGE PIGER

nu tav du som i vrede eller trods,
og jeg — jeg saa’ paa byen og tav stille.
Dit øje strejfed mit blot et sekund
halvt stolt, halvt bly — og i det øjeblik
igennem alt mit væsen jog et stik;
halvt var det sødt, og halvt det gjorde ondt.
Jeg mærked, hvor mit blod det steg og brændte,
jeg følte rødmen stige op i panden;
da var jeg ej mig selv; det var en anden,
der boede i mig og jeg ikke kendte.
Hvad sagde jeg? det véd jeg ikke mer,
men dig, men dig, dit ansigt nu jeg ser.
Nu var det dig, der rødmede forvirret;
imens jeg talte, stod du stum og stirred,
og da jeg endelig engang tav stille,
vendte du halvt dig bort og spurgte kort:

— jeg føler end i brystet dette sting —
»men hvorfor gør De ogsaa den slags ting?«

Nu er det længe siden, mange aar;
det er mig næsten som det var igaar.

— Kom ej saa tidt, du faste pigerøst!
du gør blot ondt, du giver ingen trøst.
O, giv mig ro, lad mig engang i fred!
det er forbi; hvad kommer du mig ved?
men indtil jeg mig selv og alt skal glemme,
saa skal jeg høre denne jomfrustemme.

II

Har du hørt den fugl, som synger blidest,
blidere end selv min moders stemme,
og dog hugger den med næbet stridest,
den er stærk og vild og svær at tæmme.
Dersom du dens frihed den berøver,
lér den som af trods et øjeblik;
med et vingeslag den buret kløver,
hæver sig og svinder som en prik.
Luften suser, mens den fremad haster,
den er sikker paa, hvor den skal hen;
som en pil den lodret ned sig kaster,
ser den reden under sig igen.
Det er tidlig morgen, naar den kommer,
duggen stænker paa dens varme bryst;
lyngen dufter, endnu er det sommer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free