- Project Runeberg -  Amalie Vardum /
39

(1862) [MARC] Author: Fanny Suenssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Capitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

39
Vi stode som synslaaede, og inden vi havde
gjenvundet vor fulde Fatning, var Gadedøren lukket
og Pigen forsvundet.
Moder slyngede en Arm om Hver af fine
Smaae, men sagde Intet; hun græd og vi hulkede.
„ Hvor kunde du dog nænne det ? Hvor kunde
du nænne det?“ - raabte Rudolph i største For
tvivlelse. - „ Det var Synd, stor Synd!“
Jeg taug; jeg følte Moders Taarer paa min
Nind, og det var mig nok.
„ Stakkels Børn !“ - sagdeModer og kyssede 08
„ Bapa og jeg kunde ikke Andet; vi maatte gjøre det.“
„Hvorfor ?“ — spurgte Rudolph fortvivlet.
,,Det kan jeg ikke sige Dig endnu ; men naar Du
bliver stor, saa tænk tilbage paa denne Time, og da
vil Du beklage dine stakfel8 Forældre.“
Moder gik. Rudolph vedblev at græde.
„ D , Søster, fjære Søster, hvor jeg er bedro
vet!“ – hviskede han og faldt mig om Halsen.
„ Jeg ogsaa“ , – svarede jeg.
„ Jeg blev saa glad, da Pigen kom , og saa — “
Han kunde ikke fuldende for Graad; han følte
en ligesaa dyb Sorg i det Dieblik som Qvinden før
ler, naar hendes Kjærlighed bliver stedet til Jorden,
og Manden, naar hans sidste Haab forsvinder som
et Stjerneskud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:53:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vardum/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free