Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
66
„Og Hænder ! Du min Gud, saa smaae som
Damehænder,“ – bemærkede en Tredie.
„ Tænk dig bare .. . vi troe han er forlibt i
Jomfru Muhlers!“ – udbrød en Fjerde.
„ Og hun i ham ,“ — meente en Femte.
„ Ja , det veed Gud hun er,“ – forsikkrede
Duren, — „men han er ogsaa deilig, den yndige
Mand !“
Endelig skulde da Bræsentationen gaae for sig,
og man opgav mig Navnet paa enhver af mine frem
tidige Medelever.
„ Hør, Amalie,“ – sagde Duyen, en høi Bru
nette, der var klædt i en garneret Kjole, bar Ringe
paa Fingrene og iøvrigt var udstafferet som en pragt
ing, men for Smag blottet Dame, – „ hør, veed
Du hvad: læg nøie Mærke til Herr Holms Vest, saa
skal Du see, hvor den skinner af Fedt, - ja, det
pure, bare Fedt! Tænk, i et heelt Aar har vi
Dag ud og Dag ind kun seet ham i den , evig og
altid i den ! D , hvor det dog er afskyeligt at være
saadan en Þjalt!“
Hendes hjerteløse Ord bleve ledsagede af en .
jublende Latter; men vare Ordene end hjerteløse,
vidste de dog at finde Vei til eet Hierte , hvor de
fandt et sørgeligt, ja endog smerteligt Eccho. Det
var min egen Dom , jeg havde hørt, en Ahnelse om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>