Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
71
Jeg vendte mig om , vist ikke med det venligste
Smiil.
„Hvad skal Du have tilmiddag ?“ — spurgte min
Plageaand.
For at erfare dette, var hun vendt tilbage og
steget ti Trin op ad den steile Trappe. Min Vrede
forsvandt; jeg maatte lee.
„ Vandgrød,“ – svarede jeg smilende.
„Vandgrød – hu! Fy ! Ikke Andet end Vand
grød ! Nei, saa Betakker jeg mig – det vilde jeg
rigtignok ikke nøies med!“
Schmidt forsvandt med en Arølle paa Næsen,
der tydelig tilfjendegav hendes Foragt.
Den Dag havde jeg neppe troet det muligt, at
hun sfulde blive mig en fjær Veninde; men Tid og
Omstændigheder formaae en heel Deel. Hjertet var
godt, skjøndt Skallen var raa.
Ti Minutter efter Schmidts Forsvinden sad jeg
ved Bordet og spiste min Vandgrød. Ubemærket
foldede jeg mine Hænder under Bordet og takkede
Gud for den deilige Grød ; vi havde ingen varm
Mad faaet i fire Dage.
Moder sad faa fjærligt og faae paa mig med
fine siælfulde Dine, og Valdemar, min egen lille
Valdemar, havde gjemt et Stykke Kage til mig - en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>