Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolvte Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
76
„ Hvad mene 3 med Eders Fy ? Jeg siger kun,
hvad der er sandt, og ikke andet; derfor gjøre I
bedst i at tie stille og ikke blande Jer i Sager, der
ikke vedkommer Jer. Jeg siger endnu engang, at
Amalie Vardum er en Pjalt, der aldrig tør tænke
paa at rivalisere med mig, en Generalsdatter, rig,
fornem og — “
„ Ond og moralsk fordærvet,“ – fuldendte en
dyb Mandsstemme henne fra Døren.
Alles Dine vendte sig mod den Rant, hvorfra
Stemmen lød, og til deres store Skam og Forfær
delse mødte de Herr Wolffs strænge, foragtelige Blik;
han stod midt i den aabne Dør og holdt dette Blik
ufravendt fæstet paa Worm , der stod med nedslagne
Dine og pillede paa sit Forklæde.
Jeg stirrede ogsaa ned for mig, jeg vovede ikke
at see op. Jeg var fattig , det er sandt; men er
Fattigdom en Brøde, naar den ei er forskyldt?
Er den ikke i og for sig tung nok at bære, uden at
Ens Medmennesker behøve at forstørre dens Byrde
ved at haane og foragte den ?
En Haand lagde sig varsomt paa min Skulder;
jeg vidste, hvis det var, skjøndt mit Die stirrede
mod Gulvet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
