- Project Runeberg -  Amalie Vardum /
92

(1862) [MARC] Author: Fanny Suenssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sextende Capitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Seytende Capitel.
„ Godaften !“ – sagde en venlig Stemme, og Rudolph
traadte ind.
Han havde nu i flere Aar boet paa Academiet
og var bleven god , smuk og dygtig ; dog, een Feil
havde han , een Svaghed , der opstod truende imod
ham , og det var Stolthed, Stolthed uden Grændser,
en sørgelig Arv efter hans salig Fader.
Rudolphs Nomme udbredte almindelig Glæde.
Paa den senere Tid havde hans Besøg været sjeld
nere: han var saa flittig , den kjære Dreng, og det
maatte jo glæde os, om Savnet af hans smukke An
sigt end voldte os Smerte.
„Hør, Jenny , siig til Maren , at hun sætter
Kaffen paa,“ – sagdeModér og betragtede sin høie,
vakkre Søn med sand Henrykkelse. – „Men hvad
er det, min kjære Rudolph ? Du seer saa alvors
fuld , ja næsten bedrøvet ud. Er der hændet Dig
Noget?“
„Rongen er syg; man venter hans Død.“
„Min Gud!“ – suffede Moder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Aug 20 13:35:36 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/vardum/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free