- Project Runeberg -  Amalie Vardum /
115

(1862) [MARC] Author: Fanny Suenssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyvende Capitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

115
ikke; jeg kom pludselig til mig selv igjen ved lyden
af en stærk Hulken . Uvilkaarligt vendte jeg Dinene
i den Retning, hvorfra Lyden kom , og jeg saae Schmidt,
min eneste veninde blandt dem Ale, sidde med Ho
vedet skjult i sine Hænder.
D , hvor jeg misundte hende de velsignede Taa
rer! Jeg var saa fattig: jeg havde ei en eneste, der
kunde optøe mit frosne Hjerte, der kunde løse min
bundne Aand.
Men Bevidstheden vendte atter tilbage; Erin
dringen om det Skete paatrængte sig mig i hele sin
Afskyelighed.
Naar Planten mangler Vand, maa den døe;
Hjertet maa briste, naar Diets Kilde er udtørret.
Men Hjertet brast ikke.
Taarerne strømmede fra Diet som Duggen fra
Himlen ; Baandet var løst.
Schmidts Hulken var for mig det samme som
Moderens Røst for Barnet: hun lærte mig at græde
. . . . velsignede være disse Taarer!
Jeg lagde begge mine Arme paa det lille Bord
og skjulte mit Ansigt i mine Hænder.
For anden Gang blev en Haand lagt paa min
Skulder. Jeg saae den ikke — hvor turde jeg vel
opløfte mine Dine! – men jeg følte, hvis Haand
det var; et electrist Stød havde berørt mig , og jeg
8*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:53:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vardum/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free