Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eet og tyvende Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
121
Wolffs Blik faldt paa den sorte Tavle og opdagede
Kappen, der hængte paa det ene Hjørne.
,,Schmidt“, – sagde han sinilende – „ tag Rap
pen ned og bring den ind til Deres lærerinde; jeg
er ellers bange for, at hun forkøler sit Hoved.“
At hans Ord vakte almindelig latter, kan Du
da nok begribe; jeg tog Kappen og gik meget høi
tideligt ind til hende. Her er Deres Nappe, Mam
sel Brase“ , – sagde jeg – „Herr Wolff bad mig
bringe Dem den.“ . Naa , Du skulde have seet,
hvor arrig hun blev ; hun snappede mig den ud af
Haanden med en saadan Heftighed, at hun nær havde
taget Haanden med. Uh , hvor hun saae vred ud!
Det var et fælt Syn at see hende! — Tænk, siden
den Dag har hun aldrig nedladt sig til at spøge eller
lee, som hun dog ellers undertiden gjorde, især med
Lærerne; nei, hun er forvandlet til en Mumie ... .
hun glemmer vist aldrig den Begivenhed.“
„ Det var en velfortjent Straf,“ — meente Jenny.
Jeg tænkte paa Marens Ord: „ Gud tilgive,
som jeg alt forlængst har tilgivet!“
„Staaer jeg endnu paa den sorte Tavle?“ –
spurgte jeg Schmidt efter en Pause.
Hun nølede med Svaret.
„ Jeg forstaaer din Taushed“ , – vedblev jeg i
stærk Spænding. – „ Min pludselige Sygdom har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
