Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niogtyvende Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
170
og den yngste Margaretha ; men Margaretha er
endnu for lille til at tage Deel i Underviisningen;
hun er kun fire Aar.“
Medens Damen præsenterede Børnene for mig,
havde En af dem rakt mig Haanden, og jeg trykfede
den med Varme mellem begge mine.
Det var smukke Børn, især det ældste; en god
Forstand lyste ud af de funklende Dine; det ravn
forte Haar hængte i to store Fletninger ned ad Ryga
gen. Huden var mørk, og der lage nogetSydsflandst
i hendes udvortes; men Væsenet var blidt, næsten
forknyt.
Alma var lille og høirygget, men havde et faa
elskeligt Ansigt, at hun ved det blotte Syn rørte mit
Hjerte. Hun var kun fer Aar , men Trækkene vids
nede allerede om Smerte og Taalmodighed.
Jeg tog Barnet i min Favn og trykkede det fajt
op til mig ; hun lagde det lille lyslokkede Hoved til
mit Bryst. Fra dette Dieblik af havde vi To sluttet
en særlig Alliance; hun vilde blive min Yndling, det
følte jeg, og det blev hun ogsaa.
Den yngste, Margaretha, var fød og nydelig
at fee til, men saa fiin af Lemmer, at jeg neppe
vovede at røre hende; hun smiilte venligt og rafte
mig sin lille Mund til lys.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>